4. august 2021
Storskærme med EM-fobold på Hestetorvet er et eksempel på, hvor hurtigt Roskilde kan rykke, når handelsliv, kommune og andre parter arbejder godt sammen.
Storskærme med EM-fobold på Hestetorvet er et eksempel på, hvor hurtigt Roskilde kan rykke, når handelsliv, kommune og andre parter arbejder godt sammen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Roskilde Handel: Sådan løfter vi opgaverne sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Roskilde Handel: Sådan løfter vi opgaverne sammen
Roskilde - 22. juni 2021 kl. 19:34
Af Foto: Thomas Olsen

- Når vi i Roskilde arbejder tæt sammen, og alle lokale parter bidrager, så kan vi klare udfordringerne og sikre en stærk handelsby i fremtiden.

Sådan forklarede den nye citymanager Henrik Peter Reisby, da han ved generalforsamlingen i Roskilde Handel, holdt oplæg om visionerne om fremtiden i Sjællands største handelsby oven på coronaen og alle dens problemer.

Som eksempel fremhævede han den hurtige indsats med at få opstillet storskærme med EM-fodbold på Hestetorvet, da corona-restriktionerne blev lettet, så det blev muligt.

- Alle hjalp til med, at det kunne blive muligt: Lige fra borgmesteren og kommunens Vej- og Parkafdeling til pølsemand og eventfolk.

- Denne forståelse af handelslivets bedtydning for Roskildes fremtid og viljen til at gøre en indsats lover godt for vores muligheder i fremtiden, og det skal vi forstå at bruge, forklarer han.

Digital præsentation
Handelslivet arbejder nu sammen med Erhvervsakademi og Erhvervsforum på at få en stærk digital præsentation af Roskildes mange tilbud, både i butikkerne, restauranter og kulturlivet.

- Meningen er, at folk skal se, hvor meget interessant der sker her, når de på deres telefon kigger efter nye oplevelser, forklarer Reisby.

Under coronaen har flere af Roskildes butikker haft gode erfaringer med præsentation på Facebook, og det skal der nu bygges videre på.

- For os er det tydeligt, at vi har en samvirkende by, hvor forskellige dele af det lokale liv skaber en særlig styrke. Her tænker jeg både på handelslivet selv, kommunen, kulturlivet og vores mange udmærkede uddannelses-institutioner. Byrådets erhvervsudvalg har også spillet en god rolle, og de er alle med til at løfte Roskilde til noget meget attraktivt.

Bedre service
I løbet af efteråret og gennem 2022 er der planlagt en række forskellige arrangementer, som alle skal skabe nye og anderledes oplevelser i byen. Den helt store begivenhed er selvfølige starten på en Tour de France etape i juli 2022.

En anden del af denne udvikling består af uddannelse til forretningernes ansatte, så de bliver i stand til at give kunderne en bedre oplevelse.

- For os er det jo ikke nok at trække mennesker ind til byen. De skal også gerne tage herfra igen med en god oplevelse, så de har lyst til at komme igen.

Denne uddannelse tilrettelægges på en måde, så det kan foregå digitalt i virksomhederne. Dermed behøver medarbejderne ikke at være væk fra arbejdspladsen, og det bliver ikke nødvendigt at finde vikarer. Samtidig kan firmaerne også få økonomisk støtte til denne indsats.

tk

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk