23. oktober 2020
På Ragnarock får alle gæster håndsprit med rundt, så de kan spritte af, inden de rører ved nogle af udstillingens mange elementer, som inviterer til at trykke, lytte og prøve. Her er det museumsvært Christian Mauricio Carlsen. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

På Ragnarock får alle gæster håndsprit med rundt, så de kan spritte af, inden de rører ved nogle af udstillingens mange elementer, som inviterer til at trykke, lytte og prøve. Her er det museumsvært Christian Mauricio Carlsen. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Romu er glade for 103 gæster på fire museer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Romu er glade for 103 gæster på fire museer
Roskilde - 10. juni 2020 kl. 13:05
Af Kristian Jørgensen

Det var en stille, men sikker og positiv start, da Romu tirsdag havde åbent på fire museer. I alt 103 besøgende har der til sammen været på Ragnarock, Lejre Museum, Frederikssund Museum og Roskilde Museum, hvoraf sidsnævnte genåbnede mandag.

arrow Læs også: Museum overrasket over gæster: Vi troede ikke der ville komme nogen

Det er langt færre end på en normal junidag, hvor alene Ragnarock havde haft 250-300, hvis det havde været før coronakrisen. Men museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard er meget tilfreds med genstarten efter tre måneders lukning.

- De 103 har haft det godt, været trygge og har brugt museerne på mange forskellige måder Det vi har sat i værk med håndsprit, plexiglas, afmærkning på gulvene og maxantal i rummene ser ud til at virke og give en god museumsoplevelse, selvom vi stadig har corona omkring os og skal tage vare på det hele tiden, siger han.

Fem er bedre end ingen

Han glæder sig over, at der trods alt var 103 mennesker, fordi der jo slet ikke var nogen før. Lige sådan glæder han sig over, at der var fem mennesker på Frederikssund Museum (Færgegården), for de har slet ikke haft åbent om tirsdagen før, men har oven i genåbningen udvidet åbningstiden fra tre til seks dage om ugen.

Museumsdirektøren er sikker på, at der nok skal komme flere gæster, når folk finder ud af, at de kan gå på museum igen, og det er trygt og sikkert. Men han prøver ikke at bilde nogen ind, at museerne får samme antal gøster som før.

- Covid-19 kommer til at påvirke os i lang tid fremover, der er ingen vej udenom. De udenlandske turister kommer ikke, folk rejser mindre på tværs af landsdele, og hele skoleområdet lægger først program på den anden side af sommerferien. Men vi er i gang, og det føles fuldstændig fantastisk at se åbne døre, at se mennesker komme forbi og se folk i museumsbutikken, siger Morten Thomsen Højsgaard.

Billede

Klistermærker på gulve og trapper går
igen på alle museerne for at sikre, at
gæsterne holder afstand. Det har dog
ikke været noget problem på første
åbningsdag, hvor Ragnarock havde 29 gæster.
Foto: Jørgen C. Jørgensen


Økonomien holder

Han tænker slet ikke på, om det nu kan betale sig at åbne for så få gæster. I går var en festdag, alene fordi der kom nogen.

- Så kan de få ekstra opmærksomhed fra vores dygtige personale. Økonomien er der selvfølgelig også, men det er bare et større perspektiv end en enkelt dag. Vi har faktisk regnet med, at vi skulle være lukket helt ned for indtægter ind til et godt stykke ind i juni, og frem til oktober har vi budgetteret med at være på halv kraft i forhold til betalende publikum. Derfor handler det ikke om, hvor mange der er, men at det er en god og sikker oplevelse, og at personalet er med på alle de nye procedurer, siger direktøren.

- Vi er blevet hårdt ramt, men vi har også taget den rigtige spareøvelse hurtigt, konsekvent og ansvarligt, og derfor ser jeg med fortrøstning på resten af året, tilføjer han.

Mere end udstillinger

Museerne er ikke kun blevet brugt af besøgende i udstillingerne, men for eksempel er Lejre Museum blevet brugt som pusterum og kaffestop for folk, der har været ude for at opleve naturen og kulturlandskabet omkring museet. Der har også været en skoleklasse på Ragnarock og kunder i museumsbutikkerne, hvor der er blevet omsat for i alt 8000 kroner.

- Museerne formidler historien gennem udstillinger, men de kan også alt muligt andet. Det hele hører med til pakken for, hvorfor vi har savnet museerne og har haft brug for, at de er åbnet, siger Morten Thomsen Højsgaard.

Lützhøfts Købmandsgård åbner på torsdag og Tadre Mølle i Lejre på lørdag.

arrow Ragnarock får donation til udstilling om Roskilde Festival
26. juni 2020 kl. 11:56 Opdateret: kl. 11:56
arrow Museer giver den gas i ny årbog
05. juni 2020 kl. 19:13 Opdateret: kl. 13:16
arrow Museer ser frem til at møde publikum igen
28. maj 2020 kl. 17:53 Opdateret: kl. 12:17
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk