
Kort før konkursen med Handelsselskabet 11/2 Aps, der bl.a. drev diskotek Mary's i Støden, blev der tilsyneladende overført værdier for over tre millioner kroner til The Old Irish Pub Sjælland Aps, der lige som det konkursramte selskab ejes af Roskilde-brødrene Kristian og Peder Blak.
Trods gentagne henvendelser er det ikke lykkedes konkursboets kurator at skaffe dokumentation for overførslen af aktiver, for bogføringen var så mangelfuld, at det konkursramte selskabs revisor sagde fra og meddelte Erhvervsstyrelsen, at han ikke havde tillid til selskabets ledelse og ikke længere ville medvirke.
Imens kreditorerne er ved at rejse civile sager for at få deres tilgodehavender tilbage, har Skifteretten ikendt Peder Blak, der var direktør i Handelsselskabet 11/2 Aps, konkurskarantæne, der forhindrer ham i at lede virksomheder i tre år. Selv siger Peder Blak til DAGBLADET, at kendelsen er uden betydning.
Hvorvidt der også bliver rejst en straffesag i kølvandet på transaktionerne forud for Handelsselskabet 11/2 Aps' konkurs i februar 2014, er endnu uvist.
Læs mere i DAGBLADET Roskilde.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her