19. september 2021
Holmevej 21 i Gundsømagle bruges med jævne mellemrum af Bandidos, nu har politiet forlænget opholdsforbuddet på adressen. Foto: SJM
Holmevej 21 i Gundsømagle bruges med jævne mellemrum af Bandidos, nu har politiet forlænget opholdsforbuddet på adressen. Foto: SJM
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet forlænger lukning af rockerhus: Betydelig risiko for angreb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet forlænger lukning af rockerhus: Betydelig risiko for angreb
Roskilde - 11. februar 2021 kl. 14:01
Af Lars Kimer

Midt- og Vestsjællands Politi har besluttet at forlænge det tidligere udstedte opholdsforbud på to adresser på Sjælland, en i Jyderup og en på Holmevej 21, nord for Gundsømagle. Opholdsforbuddet forlænges indtil torsdag den 25. februar 2021 klokken 17.00. Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

arrow Læs også: Forbud mod ophold på rockeradresse forlænget igen

Midt- og Vestsjællands Politi vurderer, at der på baggrund af den verserende konflikt mellem Bandidos MC og NNV-gruppen fortsat er en betydelig risiko for angreb på adresserne, der tjener som opholdssted for Bandidos MC.

Et sådant angreb vil være til fare for de borgere, der bor eller befinder sig i nærheden af stederne, skriver politiet.

Midt- og Vestsjællands Politi følger situationen tæt og fortsætter derfor de særlige tilsyn på adresserne for at sikre, at opholdsforbuddet overholdes. Overtrædelser kan straffes med fængsel op til to år.

Opholdsforbuddet på de to adresser blev indført den 28. januar 2021.

Konflikten mellem de to bander kostede den 2. januar det 38-årige ledende bandemedlem Cem Kaplan fra NNV livet i Hillerød. Ved samme lejlighed blev gruppens 21-årige »krigsminister« også ramt af skud.

Et 41-årigt fuldgyldigt medlem af Bandidos er siden blev sigtet og varetægtsfængslet for drabet.

Den 16. januar blev der fundet en bilbombe under en 51-årig Bandidos-rockers personbil på en adresse i Gladsaxe. Og senest var det natten til tirsdag, at der blev sat ild til Bandidos' hovedkvarter på Stubbedamsvej i Helsingør.

Ejendommen på Holmevej er flere gange blevet benyttet af Bandidos, blandt andet til at holde fester.

arrow Konflikt eskalerer: Politiet lukker stribe af bandeklubhuse
28. januar 2021 kl. 17:36 Opdateret: kl. 12:22
Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk