OPDATERING: Onsdag aften fandt politiet den efterlyste 75-årige mand, som har været savnet fra Plejecenter Sankt Jørgensbjerg på Møllehusvej i Roskilde siden klokken cirka 0.50 natten til onsdag.
- Den savnede, demente mand Gunnar fra Roskilde er netop fundet i god behold på Høje Taastrup station. Han bliver nu bragt retur til plejecentret til fornøden omsorg. Tak til borgerne for diverse tip/hjælp i sagen, skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.
Midt- og Vestsjællands Politi meldte onsdag morgen ud på Twitter, at den savnedes hund var blevet fundet i den østlige del af Roskilde strejfende rundt alene. Derfor ville man eftersøge med hundepatruljer og helikoptere i Hedeland-området i formiddag.
Midt- og Vestsjællands Politi er i øjeblikket i gang med at lede efter en 75-årig mand, der kl. 0050 gik fra et plejecenter i Roskilde.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.
Eftersøgte er dement og kan ikke orientere sig. Han beskrives som: mand, dansk af udseende, 75 år, 190 cm, kort mørkt/gråt hår, iført sort stram læderjakke, mørke cowboybukser og sorte læderstøvler.
Ved bortgangen medbragte han sin hund, en sort labrador.
Politiet opfordrer beboere i området til at kigge efter pågældende på relevante steder.
Oplysninger om eftersøgte bedes givet til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 114.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her