1. juni 2020
Michael Møller kan se frem til en ny og større købmandsbutik i Vindinge, efter at byens borgere har købt anparter nok. Foto: Lars Kimer
Michael Møller kan se frem til en ny og større købmandsbutik i Vindinge, efter at byens borgere har købt anparter nok. Foto: Lars Kimer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pengene er i hus: Købmandsbutik er reddet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pengene er i hus: Købmandsbutik er reddet
Roskilde - 07. april 2020 kl. 19:27
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der kommer en ny købmandsbutik i Vindinge. Det tør folkene i initiativgruppen til en ny forretning nu godt melde ud.

arrow Læs også: Anparter sikrer ny købmand

- Vi er så langt, at vi nu har penge til at gennemføre et mageskifte, og dermed er vi sikre på, at vi har fundamentet til en ny fremtidig dagligvarebutik i Vindinge, siger Charlotte Dybvik Nielsen fra initiativgruppen.

Hun er dog ikke klar til at melde mere konkrete informationer ud. De kommer først efter påske, lyder det, når man spørger til fx, hvor mange af de 1400 anparter folk har bundet sig for nu.

- Vi er ikke helt i mål med at få afsat alle anparterne, men vi er så langt, at vi nu ved, vi kan gennemføre mageskiftet, og det er det væsentligste nu, siger Charlotte Dybvik Nielsen.

Det er byens lokale købmand Michael Møller, som skal rykke ind i den ny butik, som et nyt anpartsselskab, Vindinge Butiksejendom, bliver ejer af, og Michael Møller bliver lejer i bygningen. Det er planen at bygge 900 kvadratmeter bygning på den 3600 kvadratmeter store grund, og til butikken skal høre 30 p-pladser.

Butikken kommer dog ikke til at stå klar i år, sådan som initiativgruppen ellers i det små havde håbet.

- Vi må nok erkende, at der først bliver på et tidspunkt i 2021. Når først mageskiftet er klaret, så skal der laves jordbundsundersøgelser, lokalplan, og så er det ikke til at vide, hvad vi rammer, når vi graver, selvom vi hører fra folk med lang historik i Vindinge, at der har været gravet noget på arealet før. Det lader jo til, at når man graver i Vindinge, så rammer man ned i vikingegrave eller andet spændende fra fortiden, siger Charlotte Dybvik Nielsen.

Det er forhåbningen, at den nye butik vil få mere plads til pakkeudlevering, til apotek-udsalg, og endelig er drømmen et mindre café-område.

- Det betyder rigtig meget for os, der bor i Vindinge, at få en moderne lokalbutik. Ikke mindst for vores ældre, men også så vi andre undgår at køre langt efter det, vi skal bruge, og ligeledes undgår at køre langt, når vi skal hente vores pakker, siger Charlotte Dybvik Nielsen.

Anparterne koster 2500 kroner stykket, så der skal tegnes i alt 1400 styk, så arbejdsgruppen kunne få de første 3,5 millioner kroner i hus, så de sidste 70 procent af økonomien kunne lånes.

Når butikken står klar, bliver det en Spar i stedet for den nuværende Min Købmand, og det betyder, at Michael Møller vil få større indflydelse på hvilke varer, han ønsker at have i butikken.

arrow Coronahjælp: Købmand genindfører »på regning«
18. marts 2020 kl. 17:19 Opdateret: kl. 17:39
arrow Investormøde skal få Vindinge nærmere en ny købmand
03. marts 2020 kl. 15:28 Opdateret: kl. 13:26
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk