11. august 2020
Det sekskantede kildehus på Lille Maglekildestræde er opført i 1927 og står over Maglekildes udspring. Foto Henrik Denman
gallery icon

Se billedserie

Det sekskantede kildehus på Lille Maglekildestræde er opført i 1927 og står over Maglekildes udspring. Foto Henrik Denman
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Oplev Roskildes historie til fods: 5. del - Kurbade og frontløbere i Roskilde i 1800-tallet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Oplev Roskildes historie til fods: 5. del - Kurbade og frontløbere i Roskilde i 1800-tallet
Roskilde - 01. august 2020 kl. 17:42
Af Henrik Denman
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den historiske gåtur begynder ved domkirken og derfra til eksempler på industrihistorie og wellness i 1800-tallet, forbi Gustav Wieds villa og en tidligere biograf til de maleriske, stråtækte bindingsværkshuse på Skt. Jørgensbjerg med stop i L.A. Rings atelier og Danmarks måske ældste bevarede kirke.

arrow Læs også: Oplev Roskildes historie til fods: 4. del - Den grønne tur fortæller om Roskilde bys historie
Odd Fellow Logen

Foran Roskilde Domkirke ligger Skolegade. Mod syd ses en af Danmarks ældste katedralskoler, Roskilde Katedralskole, som i dag hedder Roskilde Gymnasium. Bygningen i senklassicistisk stil er tegnet af arkitekten Jørgen Hansen Koch og indviet i 1842.

Den oprindelige katedralskole blev formentlig grundlagt i 1020, da Knud den Store oprettede bispedømmet i Roskilde. Skolen fik dog først sin egen bygning omkring år 1200, som blev revet ned i midten af 1800-tallet.

Mod nord i Skolegade 13 ligger Odd Fellow logen. Den elegante bygning er opført i 1880, og byggestilen er historicisme med nyklassicistiske og senklassiscistiske træk. På dette sted lå tidligere en trelænget præstegård, hvor pastor Hans Hertz boede i første halvdel af 1800-tallet. Han var præst ved Skt. Jørgensbjerg og Vor Frue kirker, og han fik besøg af mange af Guldalderens berømtheder, bl.a. digteren H.C. Andersen og komponisten C.E.F. Weyse (1774-1842).

Weyse besøgte familien hver sommer, og her i præstegården komponerede han melodier til et stort antal af B.S. Ingemanns morgen- og aftensange. På gavlen kan man se en mindeplade for Weyse, som ligger begravet på Gråbrødre Kirkegård i Roskilde.

Billede

Den gamle katedralskole ved Roskilde Domkirke
er en af Danmarks ældste katedralskoler. I dag
huser bygningerne Roskilde Gymnasium, mens
Roskilde Katedralskole ligger på Holbækvej. Foto Henrik Denman


Maglekilde

Gå fra Domkirkepladsen ned ad Lille Maglekildestræde, hvor der ved p-pladsen står en lille, interessant bygning. I dag er området parkeringsplads, men den lille, sekskantede bygning står som et mindesmærke over en spændende del af byens historie.

Kilden til områdets historie er - ja en kilde, nemlig Maglekilde. Byen har i dag otte historiske kilder bevaret, hvoraf den kraftigste kilde er Maglekilde. Her fosser omkring 15.000 liter vand ud i timen. Kildegrotten med Neptuns hoved er opført i 1845 og er tegnet af arkitekt H.C. Stilling, der bl.a. havde tegnet Tivoli i København i 1843-44. Og kildehuset ved parkeringspladsen, som blev opført i 1927, står over kildens udspring.

Billede

Kildegrotten med Neptuns hoved er opført i 1845
og er tegnet af arkitekt H.C. Stilling, der bl.a.
havde tegnet Tivoli i København i 1843-44.
Foto Henrik Denman


Maglekilde Vandkuranstalt

Fra Maglekilde var der i gamle dage vand nok til at trække fem vandmøller, men i 1800-tallet fandt driftige forretningsfolk på, at de store mængder vand kunne udnyttes til nydelse og velvære.

En kreds af Roskilde-borgere etablerede i 1845 et aktieseskab, der ville etablere en vandkuranstalt. De var inspireret af nye europæiske ideer om det, man i samtiden kaldte det kolde, rindende vands lægende kraft.

I 1849 opførte de en vandkuranstalt på det areal, hvor p-pladsen ligger i dag. Bygningen blev tegnet af den samme arkitekt Stilling, som havde tegnet kildegrotten rundt om hjørnet. I disse luksuriøse rammer blev tilrejsende gæster tilbudt wellness og vandkur i stil med samtidens populære kursteder nord for København og i Tyskland. Forretningen holdt dog kun to år, hvorefter vandkuranstalten lukkede. Senere blev der på stedet opført en sodavandsfabrik, og efter at have ligget tom og ubrugt hen i en lang årrække blev bygningen revet ned i 1972.

Billede

I 1865 grundlagde smedemester Ole Petersen
Maglekilde Maskinfabrik, der blev landskendt,
da virksomheden i 1878 opfandt en mælke-
centrifuge. Foto Henrik Denman


Maglekilde Maskinfabrik

På den anden side af vejen ligger den tidligere industrivirksomhed Maglekilde Maskinfabrik. På dette sted havde der siden Middelalderen været en kornmølle, og her grundlagde smedemester Ole Petersen i 1865 en maskinfabrik, der skulle blive en af 1800-tallets frontløbere indenfor ny teknologi.

Fabrikken blev landskendt, da den i 1878 opfandt en mælkecentrifuge, som kunne skille fløde fra skummetmælk og øge flødeudbyttet. Den såkaldte Maglekilde-centrifuge fik stor betydning for udviklingen af de danske andelsmejerier, så den danske smørproduktion steg voldsomt, og Danmark kunne gøre sig stærkt gældende gennem mange årtier på det internationale marked.

Kastellet

Fra Maglekilde går man ad Hedegade til hjørnet af Byvolden og Hedegade til forfatteren Gustav Wieds hjem. Gustav Wied (1858-1914) havde med sin familie, hustruen Alice og deres børn, i en periode sidst i 1800-tallet boet i en kvistlejlighed på Frederiksborgvej i Roskilde, men i 1899 købte han grunden, der på det tidspunkt var omgivet af grønne marker.

Her fik han i år 1900 opført huset, og dets lighed med en borg gjorde, at han kaldte det Kastellet. Han havde tjent så meget på sit forfatterskab, at han kunne bygge et hus efter egne ideer, og han deltog selv i planlægningen af byggeriet. Han boede i Kastellet indtil 1914, da han tog sit eget liv.

Haven er privat, men den venstre finder man en lille mindelund, som Wied indrettede, og hvor der er offentlig adgang. Her kan man se 28 mindestøtter for afdøde venner og mennesker, han havde sat pris på. Kastellet med den såkaldte Kavalerfløj og et lille bindingsværkshus bagtil, Enkesædet, er fredet.

Billede

Gustav Wied fik i 1900 opført sin let genkendelige
villa på hjørnet af Byvolden og Hedegade, og dets
lighed med en borg gjorde, at han kaldte det Kastellet.
Foto Henrik Denman


Skt. Hans Gade

Gå fra Kastellet op til Clermontgade og ned til Sankt Hans Gade. I krydset ses på det ene hjørne en ejendom, som skiller sig ud fra de omgivende huse. Her lå biografen Bjergteatret. På hjørnet lå her tidligere en gård, som blev revet ned i 1924.

I stedet opførtes Skt. Jørgenshus med biografen Bjergteatret og værtshuset Teatercafeen. Biografen var dermed den anden i Roskilde, idet byens første biograf Kinografen åbnede i 1907 i Algade. Bjergteatret lukkede i 1955, og i bygningen blev der i stedet indrettet en pibefabrik. I dag rummer bygningen lejligheder, men Teatercafeen drives stadig.

Billede

Maleren L.A. Ring købte det gamle hus i Brøndgade
på Skt. Jørgensbjerg, som han indrettede til atelier.
Her malede han interiørbilleder med lokale modeller.
Foto Henrik Denman


Værd at vide
  • L.A. Rings Atelier i Brøndgade 1 er til og med 18. oktober åbent kl. 12-16 på alle lørdage, søndage og helligdage.
  • Skt. Jørgensbjerg Kirke er normalt lukket for adgang. Hvis man vil besøge kirken, skal man kontakte tlf. 23 34 59 88 for åbning af kirken.
L.A. Rings Atelier

Når man fortsætter ned ad Asylgade, når man frem til den gamle bydel Skt. Jørgensbjerg med de smalle gader og mange maleriske bindingsværkshuse. Her kan man i Brøndgade 1 besøge maleren L.A. Rings atelier.

I 1914 flyttede maleren L.A. Ring (1854-1933) fra Baldersbrønde ved Hedehusene til Roskilde, hvor han bosatte sig med sin familie på toppen af Uglebjerg tæt på Skt. Jørgensbjerg.

Han købte det gamle hus i Brøndgade, som han indrettede til atelier. Her malede han interiørbilleder med lokale modeller. Huset er i dag besøgscenter, hvor man både kan se om Rings liv og arbejde og hans kone, Sigrid Ring (1874-1923), der var en dygtig blomstermaler. Familien boede i Brøndgade til 1924.

Billede

På Skt. Jørgensbjerg ligger de maleriske
bindingsværkshuse side om side, og i Kirkegade
ligger Skt. Jørgensbjerg Kirke, der regnes for
at være Danmarks måske ældst bevarede og
fungerende kirke. Foto Henrik Denman


Skt. Jørgensbjerg Kirke

Højt på toppen af bjerget ligger en af Roskildes historiske perler, Skt. Jørgensbjerg Kirke, som er opført af frådsten. Kirkens ældste dele af koret og skibet, som er bygget omkring 1080, og den regnes for at være Danmarks måske ældste bevarede og fungerende kirke.

I kirken finder man det ældste bevarede stykke stenarkitektur i Danmark, og man skal især lægge mærke til de slanke rundstave i hjørnerne og midt på skibets langvægge. De antages at have været en efterligning af de rundstave, som har beklædt de tidligere stavkirker. Arkæologiske udgravninger har vist, at der på stedet har ligget en endnu ældre stenkirke, og møntfund kan datere denne tidligere stenkirke til omkring 1035.

Dramatiske begivenheder i Danmarkshistorien i 1100-tallet kom i øvrigt til at spille en vigtig rolle for kirkens fremtid. En af de væsentlige begivenheder i 1100-tallet var mordet på Knud Lavard i 1131 i Haraldsted Skov ved Ringsted, som skabte så stor opstand i landet, at man skrinlagde tankerne om at opføre et kloster på Skt. Jørgensbjerg. Dermed blev den gamle kirke reddet for eftertiden, da et klosterbyggeri på stedet ville have betydet, at Skt. Jørgensbjerg Kirke var blevet revet ned og erstattet af en klosterkirke.

Turist i egen by
Mange danskere vælger i år at holde ferie i Danmark, og det giver mulighed for at opleve, hvor meget vores eget land har at byde på.
Det har Roskilde også, så selv hvis man bliver hjemme, er der oplevelser at hente.
Henrik Denman vil i denne artikelserie komme med forslag til en række byrundture i Roskilde, der hver varer en lille times tid. Med artiklerne i hånden kan læseren gå rundt i det gamle Roskilde og lære om byens righoldige historie.
- Jeg har boet i byen det meste af mit liv, og jeg ved, at mange mennesker i og omkring Roskilde kun har et periferisk kendskab til byens historie, siger han.
Henrik Denman, 66, er uddannet journalist på DAGBLADET Roskilde og tidligere lokalredaktør i Osted. Han har arbejdet som detailhandelsjournalist i 35 år, er mangeårigt medlem af bestyrelsen for Historisk Samfund for Roskilde Amt og er forfatter til artikler og bøger om historie og litteratur. Han er desuden æresmedlem af Landsforeningen Martin A. Hansen.
Denne artikel er den femte og sidste i serien.
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk