7. august 2020
Stændertorvet fik sit navn for næsten 100 år siden og omkranses af flere historiske seværdigheder. Foto Henrik Denman
gallery icon

Se billedserie

Stændertorvet fik sit navn for næsten 100 år siden og omkranses af flere historiske seværdigheder. Foto Henrik Denman
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Oplev Roskildes historie til fods: 3. del - Stændertorvets mange historiske seværdigheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Oplev Roskildes historie til fods: 3. del - Stændertorvets mange historiske seværdigheder
Roskilde - 25. juli 2020 kl. 15:46
Af Henrik Denman
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Stændertorvet er Roskildes centrum. Dagligt er der en livlig trafik af gående, cyklister og bilister, torvedagene onsdag og lørdag trækker mange flere besøgende til byen, og udendørs servering giver rig lejlighed til at betragte bylivet.

arrow Læs også: Oplev Roskildes historie til fods: 5. del - Kurbade og frontløbere i Roskilde i 1800-tallet

Men Stændertorvet byder samtidig på et væld af historiske seværdigheder, ligesom torvet selv er en vigtig del af byens historie.

Den tur, vi skal gå i dag, er en del af Roskildes nye initiativ Kulturstrøget. Det er en rute, der ad kringlede stier og gader fører forbi flere af byens historiske perler fra Stændertorvet via det gule palæ og Roskilde Museum til Roskilde Kloster og biblioteket.

Så lad os begynde med torvet selv.

Stændertorvet

Stændertorvet fik sit navn i 1921 - altså for knap 100 år siden. Navnet kommer fra Øernes Stænderforsamlinger, som fandt sted i Palæet i årene 1835-48. Inden torvet fik sit nuværende navn, havde det skiftet udseende, for det har ikke altid været den store plads, vi kender i dag.

Indtil Reformationen dominerede Sankt Laurentius Kirke med tilhørende kirkegård området. Kirken blev revet ned og kirkegården fjernet, så der kun stod kirketårnet tilbage. I torvets belægning er der i dag markeret, hvor kirken lå placeret.

I 1700-tallet opførte man et nyt rådhus foran kirketårnet, og pladsen foran hed i mange år Rådhustorvet. En stor del af torvet var bebygget. Midt på det nuværende torv stod en række huse, mens den østlige del af torvet i mange år hed Nytorv, der førte hen til det gule palæ.

Senere blev husene mellem de to pladser fjernet, og der blev skabt et stort åbent område. Først i1932 blev der dannet ét stort, samlet torv, hvor der skulle være plads til både parkering og markeder.

I 2015-2016 fik torvet sit nuværende udseende med en ny belægning af bornholmsk granit.

Om kirkeruinen
  • Sankt Laurentius kirkeruin er lukket i 2020 på grund af renovering. Der er kun adgang til kirketårnet ved særlige lejligheder. Kontakt evt. Roskilde Museum på tlf. 46 31 65 50.
  • Det gamle rådhus kaldes i dag Byens Hus, og den Gamle Byrådssal anvendes i dag til særlige arrangementer. Der er rundvisning den 1. onsdag i måneden kl. 17. Mødested er ved Turistinformationen.
Sankt Laurentius Kirke

Sankt Laurentius Kirke blev som mange andre middelalderkirker opført i frådsten omkring år 1000. I 1531 blev kirken revet ned. Tilbage stod et nyopført, kamtakket gotisk tårn, som i 1884 blev til rådhustårn, da det nye rådhus blev opført.

Tårnet var vigtigt, for det rummede i 1800-tallet byens arrest, og her havde byens politibetjente og vægtere til huse. En af tårnvægterne havde tillige tilladelse til at udskænke øl og brændevin, så rådhusets kælder havde ikke det bedste ry. I dag er tårnet forhal til den gamle byrådssal. Ruinerne af den gamle kirke ligger under torvets belægning.

Der er offentlig adgang til kirkeruinen, som absolut er et besøg værd (se faktaboks). Her kan man cirka to meter under Stændertorvet se et fint teglstensgulv, og ruinen har et lille museum med fund fra den arkæologiske udgravning, der blev foretaget i 1998.

Billede

Rådhuset blev opført ved siden af Sankt Laurentius
kirketårn og blev privat finansieret, først og
fremmest med hjælp fra Roskildes store mæcen,
købmand O.H. Schmeltz. Foto Henrik Denman


Rådhuset

Roskildes rådhus lå på Stændertorvet indtil 2010, da det blev flyttet til Køgevej. Det tidligere rådhus har sin egen, fascinerende historie. Da det gamle rådhus fra 1700-tallet blev nedrevet i 1883, fremkom der tanker om at bygge et nyt og større rådhus ved siden af det gamle kirketårn. Baggrunden var ikke mindst, at byens styre havde behov for mere plads som følge af det voksende indbyggertal. Byen manglede imidlertid penge, og et par af byens købmænd gav som gave en større sum penge til at opføre et nyt rådhus, som skulle være en pryd for byen.

Rådhuset var tegnet af arkitekt O.P. Momme i gotisk stil og opført i 1884. Den store drivkraft bag planerne om et nyt rådhus var købmand O.H. Schmeltz (1814-1898), der havde sin forretning på Stændertorvet 6, hvor han også selv boede. Mange kan stadig huske det runde logo for Schmeltz Eftf. på toppen af bygningen. Springvandet fra 1895 på Stændertorvet er en anden gave fra O.H. Schmeltz.

Det kan anbefales at besøge rådhuset (se faktaboks) og se udsmykningen i Rådhussalen, ikke mindst salens tapet, der dels er Roskildes byvåben, dels blomsterornamentik. Det var også arkitekt O.P. Momme, der stod bag tapetet. Byrådssalen står i dag stort set, som da den blev indviet den 26. november 1884.

Billede

Bygningen i gotisk historicisme og er en af de
arkitektoniske perler i byen, idet det er tegnet
af den berømte arkitekt J.D. Herholdt. Foto Henrik Denman


Duebrødre Hospital

Følger man Stændertorvets vestlige side mod domkirken, når man til den korte gade Fondens Bro og det gamle Duebrødre Hospital, hvor man blandt andet finder Roskilde Turistbureau.

Det tidligere hospital var en gammel institution, som oprindeligt lå på Duebrødrevej og var beregnet til svagelige og gamle, der ikke kunne tage vare på sig selv. I 1741 blev hospitalet flyttet til Fondens Bro, hvor en ny bygning var blevet opført. Selv om hospitalet blev udvidet med en ny etage, blev det med årene alligevel for småt og for dårligt indrettet, og i 1880 stod den bygning, man ser i dag.

Bygningen i gotisk historicisme og er en af de arkitektoniske perler i byen, idet det er tegnet af den berømte arkitekt J.D. Herholdt. Her var plads til 34 beboere i egne små lejligheder. I 1967 solgte Duebrødre Kloster ejendommen til kommunen, og stiftelsen har siden opført boliger i den nordlige ende af Folkeparken og på hjørnet af Skt. Ols Gade og Provstestræde.

Billede

På hjørnet af Fondens Bro står 4. maj mindestenen,
udført i granit i 1955 af kunstneren Knud Nellemose.
Foto Henrik Denman


To mindesmærker

Langs Palæhaven står der to monumenter, som er værd at dvæle ved. På hjørnet af Fondens Bro står 4. maj mindestenen, udført i granit i 1955 af kunstneren Knud Nellemose.

Stenen står som et minde om Danmarks besættelse under 2. Verdenskrig, og på stenen er påført navnene på 11 lokale modstandsfolk, der mistede livet og i flere tilfælde så tragisk, at det var efter, at frihedsbudskabet havde lydt den 4. maj 1945. En blev dræbt ved en vådeskudsulykke og tre ved en tragisk begivenhed i Sorø, hvor fire modstandsfolk blev forvekslet med en bil med Hipofolk og dræbt af danske modstandsfolk.

Ved det modsatte hjørne står en statue af Roskilde bys grundlæggere, Roar og Helge. Statuen er udført i bronze af Johan Galster og opstillet i 1939. Den viser den milde Roar, der beroligende lægger en hånd på broderen, den krigeriske Helge. Den historiske baggrund for at rejse en sådan statue i Roskilde var den, at Roars og Helges navne gennem sagnhistorien i århundreder har været knyttet til Roskilde by og dens grundlæggelse.

Billede

Kunstneren Johan Galster har udført statuen
Roar og Helge. Han har ladet sig inspirere af
Oehlenschlägers berømte digt fra 1814 »Helge«.
På soklen ved Roars fod står linjerne:
»Jeg knejse vil med kronen / ved Lejrekilder /
og holde ret i riget / og rejse staden.«
Og ved Helges fod: »Jeg sejler vore snekker /
på søens vover / og hævder Danmarks hæder /
paa alle have.« Foto Henrik Denman


Det kongelige Palæ

Det kongelige Palæ spiller en væsentlig rolle i Danmarks historie - og så er det Roskildes kunstcentrum. Her lå i gammel tid den gamle bispegård. I 1733-36 blev Det kongelige Palæ opført, tegnet af den unge hofbygmester Lauritz de Thurah. Barokpalæet skulle udgøre en passende ramme for majestæten under gennemrejse eller til ophold i anledning af bisættelser i den kongelige familie. Kong Christian 6. gav ordre til, at Palæet skulle opføres på rekordtid, så det kunne stå klar til taffel, når han vendte hjem efter en storstilet og meget kendt rejse til Norge i sommeren 1733.

I august 1807 fik palæet en prominent rolle, da de engelske tropper besatte Sjælland under Englandskrigene og Københavns bombardement. Et korps på 6000 mand under general Wellesley slog lejr i og ved Roskilde (byens indbyggertal var cirka 2000), og han anvendte palæet som sit hovedkvarter. Det var ham, der i 1815 under navnet Hertugen af Wellington besejrede Napoleon i Slaget ved Waterloo, der afsluttede Napoleonskrigene.

Knap 30 år fik palæet en ny vigtig rolle. Her mødtes landets første stænderforsamling den 1. oktober 1835. Selv om vi havde enevælde, mærkede også Danmark de spirende demokratibevægelser fra Europa, og den danske konge så sig nødsaget til at nedsætte stænderforsamlinger fire steder i landet, blandt andet Roskilde. Stænderforsamlingerne var kun rådgivende, men de fik en meget stor betydning for den spirende politiske bevidsthed hos borgerskabet. Stænderforsamlingerne mødtes indtil 1848, men afgørende var det, at de førte frem til, at Grundloven blev indført i 1849.

Ud over at være bolig for biskoppen er Palæet i dag byens kunstcenter. Her finder man Museet for Samtidskunst, Roskilde Kunstforening og Palæsamlingerne.

Billede

Det kongelige Palæ fra 1736 er nabo til Domkirken
og udgør i dag Roskildes kunstcentrum med
Museet for Samtidskunst, Palæsamlingerne og
Palæfløjen, hvor Roskilde Kunstforening har sine
udstillinger. Foto Henrik Denman


Husarstalden

Langs Palæstræde ligger Husarstalden, som oprindeligt blev opført i forbindelse med byggeriet af palæet. Roskilde blev i 1777 garnisonsby, og fik indkvartering af 4. eskadron af Husarregimentet.

Det var dog ikke sådan, at husarerne havde deres heste her. De holdt til de mange steder i byen, hvor husarerne var privat indkvarterede. Dog blev der opbevaret foder, halm m.v. i husarstalden, og i den periode fra 1810 til 1842, hvor skiftende eskadronchefer boede i Palæet, har de sikkert har haft deres heste opstaldet her. Husarerne satte med deres farverige uniformer deres præg på byens gadeliv til 1842, da de forlod Roskilde.

I dag anvendes bygningen af Museet for Samtidskunst til særudstillinger og workshops.

Billede

Roskilde blev i 1777 garnisonsby og fik ind-
kvartering af 4. eskadron af Husarregimentet.
I stalden blev der opbevaret foder, halm m.v.,
mens husarerne og deres heste var indkvarteret
rundt omkring i byen. Foto Henrik Denman


Turist i egen by
Mange danskere vælger i år at holde ferie i Danmark, og det giver mulighed for at opleve, hvor meget vores eget land har at byde på.
Det har Roskilde også, så selv hvis man bliver hjemme, er der oplevelser at hente.
Henrik Denman vil i denne artikelserie komme med forslag til en række byrundture i Roskilde, der hver varer en lille times tid. Med artiklerne i hånden kan læseren gå rundt i det gamle Roskilde og lære om byens righoldige historie.
- Jeg har boet i byen det meste af mit liv, og jeg ved, at mange mennesker i og omkring Roskilde kun har et periferisk kendskab til byens historie, siger han.
Henrik Denman, 66, er uddannet journalist på DAGBLADET Roskilde og tidligere lokalredaktør i Osted. Han har arbejdet som detailhandelsjournalist i 35 år, er mangeårigt medlem af bestyrelsen for Historisk Samfund for Roskilde Amt og er forfatter til artikler og bøger om historie og litteratur. Han er desuden æresmedlem af Landsforeningen Martin A. Hansen.
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk