4. april 2020
Teamet omkring Roskildemodellen, der får uddannet ledige og ufaglærte til serviceassistenter på Sjællands Universitetshospital, Roskilde.
Teamet omkring Roskildemodellen, der får uddannet ledige og ufaglærte til serviceassistenter på Sjællands Universitetshospital, Roskilde.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Opkaldt efter Roskilde: Samarbejde gør sygehusansatte dygtigere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Opkaldt efter Roskilde: Samarbejde gør sygehusansatte dygtigere
Roskilde - 14. februar 2020 kl. 16:49
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

35 ufaglærte medarbejdere er i løbet af de seneste år blevet færdiguddannede som serviceassistenter på Sjællands Universitetshospital i Roskilde takket være et lokalt samarbejde, der er blevet døbt »Roskildemodellen«.

For at styrke kvaliteten og servicen på regionens hospitaler har Region Sjælland besluttet, at alle portører, rengøringsassistenter og lagermedarbejdere skal uddannes til faglærte serviceassistenter. Sjællands Universitetshospital i Roskilde gik sammen med det lokale jobcenter, 3F Roskildeegnen, uddannelsesinstitutioner og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at udvikle et uddannelsesforløb, hvor både ledige og allerede ansatte på hospitalet kan opkvalificeres til at være serviceassistenter.

Fordele ved Roskildemodellen
Blandt fordelene ved »Roskildemodellen« er:
  • Der sikres opkvalificering af ufaglærte medarbejdere.
  • Ledige opkvalificeres ved at være vikarer, mens det faste personale bliver faglærte. På den måde er det muligt både at få rekrutteret nyt personale og samtidig få opkvalificeret medarbejdere.
  • Ved rekrutteringsprocesserne bliver der inddraget flere af de ordninger, der er i beskæftigelsessystemet.

Resultatet er, at 35 ufaglærte medarbejdere i perioden fra 2017 og frem til i dag er blevet færdiguddannede som serviceassistenter. Yderligere er 42 ledige i gang med et for-forløb til serviceassistentuddannelsen med henblik på senere optag eller arbejde inden for området. Der er planlagt flere uddannelsesforløb i 2020, hvor 30 ufaglærte serviceassistenter påbegynder uddannelsen til faglært.

Anders Berg-Munch, der er tillidsrepræsentant på hospitalet sætter ord på, hvad det tværsektorielle samarbejde har betydet:

- Uden hjælp og opbakning fra de forskellige aktører, som er involveret i »Roskildemodellen«, ville vi slet ikke være kommet så langt.

Formand for det regionale arbejdsmarkedsråd, RAR Sjælland, Flemming Kronsten, roser den gode model og det stærke samarbejde.

- Det lyder nemt - men i praksis ved vi, at det er svært. Vi vil i Rådet arbejde for at kendskabet til succeshistorierne omkring opkvalificering udbredes, så de på den måde kan komme endnu flere virksomheder og borgere til gavn, siger han.

Samarbejdet omkring »Roskildemodellen« understøttes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk