
Modtagelsen på Roskilde Sygehus, hvor patienterne skal henvende sig med deres skader, har i den seneste periode været udsat for en veritabel flugt blandt de ansatte.
I løbet af kort tid har ikke færre end seks af afdelingens sygeplejersker sagt op og er rejst, efter at en ny leder er kommet til. De har ikke længere lyst til at være på stedet med det arbejdsklima, som er opstået.
Med dem forsvinder en stor viden og erfaring, som ikke bare kan erstattes fra den ene dag til den anden.
Roskilde Avis har henvendt sig til den øverste ledelse for sundhedssystemet i Region Sjælland på regionsgården i Sorø.
Her kendte de ansvarlige ikke noget til problemerne og henviste til, at den lokale ledelse i Roskilde må ordne problemerne eller henvende sig opad i systemet, hvis det ikke er muligt.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her