8. december 2019
Pianisten Katrine Gislinge kan opleves tre gange under årets Schubertiade. Første gang bliver lørdag den 17. august med Den Danske Klavertrio, der også tæller cellisten Toke Møldrup og violinisten Lars Bjørnkjær. Koncerten holdes i Roskilde Gymnasiums sal, som er Schubertiadens ny hovedscene i stedet for Skt. Ibs Kirke. Foto: PR
gallery icon

Se billedserie

Pianisten Katrine Gislinge kan opleves tre gange under årets Schubertiade. Første gang bliver lørdag den 17. august med Den Danske Klavertrio, der også tæller cellisten Toke Møldrup og violinisten Lars Bjørnkjær. Koncerten holdes i Roskilde Gymnasiums sal, som er Schubertiadens ny hovedscene i stedet for Skt. Ibs Kirke. Foto: PR
Foto: Photographer Thomas Groendahl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Musikfestival flytter fra kirke til gymnasie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Musikfestival flytter fra kirke til gymnasie
Roskilde - 11. august 2019 kl. 11:46
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Siden 2016 har Skt. Ibs Kirke været hovedscene for den klassiske musikfestival Schubertiaden i Roskilde, men sådan bliver det ikke i år. Festivalarrangøren Schubertselskabet har droppet kirken til fordel for Roskilde Gymnasiums nye koncertsal, som skal danne ramme om fem af de otte koncerter i årets program.

Ifølge generalsekretær Bent-Erik Rasmussen var det ikke en let beslutning at træffe, da man har været glad for den lille historiske kirke på Skt. Ibs Vej. Men efter at Roskilde Gymnasium flyttede sit bibliotek og dermed fik frigjort sin gamle sal, har den vist sig at være et populært valg til koncerter. Roskilde Musikforening bruger den nærmest fast, og Schubertselskabet fik selv lejlighed til at afprøve salen, da man i efteråret holdt Winterreise-festival.

Salen gør desuden, at arrangørerne ikke behøver at bekymre sig om vind og vejr, hvilket godt kunne være en faktor i den halvåbne kirke. Det var dog, ifølge Bent-Erik Rasmussen, hverken noget, publikum eller musikerne klagede over, men til gengæld havde klaveret det ikke altid lige godt med temperaturerne i kirkerummet.

Årets Schubertiade tyvstartede den 6. august med koncerten på Roskilde Kloster med Den Kongelige Livgardes Musikkorps, men de øvrige koncerter finder sted i løbet af to uger fra den 17. til 31. august. Som noget nyt vil der i år være en gennemgående kunstner, idet pianisten Katrine Gislinge optræder ved tre af koncerterne. Først kan hun opleves som en del af Den Danske Klavertrio lørdag den 17. august på gymnasiet sammen med cellisten Toke Møldrup og violinsten Lars Bjørnkjær. Dernæst stiller hun op sammen med strygerensemblet DUEN i Hellig Kors Kirke tirsdag den 27. august, og til sidst giver hun en solokoncert i gymnasiets sal lørdag den 31. august.

Ind imellem kan man opleve de fire sangere Nina Bols Lundgren, Kristina Wallin, David Danholt og Teit Kanstrup sammen med pianisterne Charlotte Thaning og Jacob Beck i »Fire sangere & to pianister« onsdag den 21. august, mens strygekvintetten Wiener Kammersymphonie spiller lørdag den 24. august. Begge koncerter finder sted i gymnasiets sted, og det samme gør koncerten søndag den 25. august med cellisten Jonathan Algot Svendsen, som Schubertselskabet har udnævnt til Årets talent.

Fredag den 30. august vender Schubertiaden tilbage til Roskilde Kloster med en operakoncert med sangere fra vokalholdene på Frederiksberg MGK. Denne koncert er der gratis adgang til, mens der skal betales entré til de øvrige. Alle koncerter begynder klokken 19.30. Billetter købes enten på www.billetlugen.dk eller ved indgangen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk