5. marts 2021
Yalcin Dogan er stolt over, at medlemmerne hos moskeen i Allehelgensgade har haft succes med at holde coronaen nede.
gallery icon

Se billedserie

Yalcin Dogan er stolt over, at medlemmerne hos moskeen i Allehelgensgade har haft succes med at holde coronaen nede.
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Moské-formand:- Sådan har vi bekæmpet corona

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Moské-formand:- Sådan har vi bekæmpet corona
Roskilde - 22. januar 2021 kl. 05:30
Af Torben Kristensen

- Vi har virkelig gjort os umage for at bekæmpe spredningen af Corona. Derfor er jeg også glad for at det er lykkedes så godt her i Roskildes moské.

Sådan fortæller Yalcin Dogan, der er formand for Roskilde Kulturforening. Denne organisation står bag det lokale muslimske forsamlingssted i Allehelgensgade, der blev ombygget og udvidet for et par år siden.

Omkring 472 mennesker overvejende med tyrkisk baggrund har normalt deres gang på stedet, men her har det også været nødvendigt at lave om på mange vaner og regler, forklarer Dogan.

- Men samtidig har vi i vid udstrækning brugt sociale medier for at være i forbindelse med vore medlemmer.

Respekterer alle regler

Da Coronaen brød ud i Danmark, og statsminister Mette Frederiksen lukkede landet ned fra 11. marts 2020, fik det også omfattende konsekvenser i Roskilde-moskéen.

- Vi måtte stoppe de fleste aktiviteter her, bl.a. fredags-bønnen, hvor der plejer at komme op mod 300 mennesker. I stedet for har vi brugt Facebook til at kommunikere med medlemmerne og menigheden, fortæller Yalcin Dogan.

For de ældre, der ikke kunne følge med på de sociale medier, blev der taget særlige initiativer for at informere dem. Foreningen iværksatte en kampagne "I er ikke Alene" for de ældste medlemmer med aflevering af en gavekurv, gaven blev afleveret personligt af bestyrelsesmedlemmerne og Imamen.

Hele vejen igennem Corona-tiden har Roskilde-moskéen fulgt Kirkeministeriets retningslinjer, der gælder for alle trossamfund i landet.

I de perioder, hvor det har været muligt at samles, har der været skrappere regler om, hvor mange der kunne komme til arrangementerne i moskeen, og hvordan de skulle opføre sig her.

- Min oplevelse er, at vore medlemmer her har forstået alvoren og fulgt reglerne, fortæller Dogan.

Ekstra forsigtig

På et tidspunkt i efteråret, da coronaen igen begyndte at blusse op, og Roskilde var i rød zone, var foreningerne omkring moskeen sammen med de øvrige organisationer i Roskildes Integrationsråd meget aktive med at få budskabet om sikkerhed ud til hele befolkningen. Det var meget vigtigt, da alle ikke forstår lige godt dansk.

- Omkring Juleferien da Kirkerne valgte at aflyse gudstjenesterne fulgte vores bestyrelse de samme råd og vejledninger og lukkede ned, heldigvis havde vore medlemmer også stor forståelse for det, fortæller han.

- Når nogle af vore folk i løbet af året har været i Tyrkiet på ferie, til begravelser eller andre familie-begivenheder, har vi også sørget for, at de er gået i selvvalgt isolation gennem to uger, når de kom til Roskilde igen. Det var ikke påkrævet, men man kan ikke være forsigtig nok.

Accepteret i Roskilde

Yalcin Dogan er meget glad for, at menigheden omkring moskeen i Roskilde har klaret coronaen så godt - sammenlignet med andre steder.

- Vi er anerkendt og accepteret hos Roskildes befolkning, hvilket vi også mærker, fordi der kommer så mange besøgende her hele året rundt.

På den måde undgår vi samtidig alle tilløb til diskriminering eller en rolle som 'syndebuk'.

- For mig er det et ekstra bevis på, at integrationen er lykkedes langt hen ad vejen, fordi vi er blevet godt modtaget og respekteres i Roskilde, mener Dogan.

Blå bog
Navn: Yalcin Dogan, 47 år.

Kom som 3-årig til Roskilde i 1976 fra Tyrkiet.

Yalcin Dogan gik på Tjørnegårdsskolen.

Tog derefter HH-eksamen fra Roskilde Handelsskole.

Startede på Handelshøjskolen i København, men skiftede og kom i stedet i lære indenfor logistik-branchen.

Arbejder nu som logistikchef i firmaet Bring Danmark med 25 års erfaring indenfor branchen.

Gift og har 3 børn sammen med Hüray, der arbejder som Social og Sundhedshjælper.

Har siden 2015 været med i arbejdet hos foreningen bag Roskildes moske som projektkoordinator & bestyrelsesmedlem.

Her afløste han for to år siden den mangeårige formand Tuncay Yilmaz, da det store arbejde med ombygning af moskeen var ved at være på plads.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk