13. april 2021
Den allerførste Roskilde-festival blev arrangeret af to unge gymnasie-elever. Nu er den ene Jesper Switzer Møller borte.
gallery icon

Se billedserie

Den allerførste Roskilde-festival blev arrangeret af to unge gymnasie-elever. Nu er den ene Jesper Switzer Møller borte.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mindeord fra Leif Skov: Festival-pioner er borte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mindeord fra Leif Skov: Festival-pioner er borte
Opdateret 07. marts 2021 kl. 12:07
Roskilde - 07. marts 2021 kl. 11:44

Arkivfoto: Erling J.
Forleden blev den nu 68-årige Jesper Switzer Møller fundet druknet i Roskilde Havn. Han var en af de to gymnasie-elever, der i 1971 var pionererne bag den første Roskilde Festival, hvis mangeårige leder Leif Skov har skrevet disse mindeord.

Den første musikfestival i Roskilde - 'Sound Festival' - knyttes ofte til gymnasieeleverne Jesper Switzer Møller og Mogens Sandfærd. De var de lokale drivkræfter i 1971 for driftige musikkøbmænd, som ville føje Roskilde til listen af nyttige festival-lokationer (Nyborg, Thy og Fehmern i 1970 - og Hillerød, Randers og Nyborg i 1971). Den 28. februar døde Jesper Switzer.

Jesper var 18 år tidligt i 1971. Han var et menneske i stærk overensstemmelse med sin tid. En tændt drømmer og realist, der aktivt ville bidrage til en bedre verden. USA's tusindvis af napalm-drab i Vietnam gjorde indtryk - også på Jesper.

Russell-Tribunalet på Fjordvilla i 1967 havde sat Roskilde på verdenskortet. Isle of Wight og Woodstock festivalerne i 1968 og 1969 havde vist vejen.

- Nu skal freden og kærligheden blomstre", har Jesper mange gange siden fortalt. Vi ville være med til at skabe nye samfundsordener og værdier.

'And it's one, two, three - what are we fighting for', havde Country Joe sunget på Woodstock.

Jesper var også aktivist i den lokalt legendariske soveposesag på Roskilde Katedralskole, hvor de unge ville gøre op med patriarkerne, der bestemte i hjemmet, på arbejdspladserne og på uddannelsesinstitutionerne.

Orkestrene, som Jesper og Mogens bookede på Katedralskolen, var ikke bare til fest. Beatkulturens musik var uløseligt koblet til kampen for en bedre verden for mennesker og til alt fra antikolonialisme og antiracisme til arbejdskampe og studenteroprør.

At gå foran i Sound Festivalen var en oplagt mulighed for i Roskilde at præsentere de smukke strømninger og inspirationer, som Woodstock, Thy og andre havde vist.

- Fællesskaber er stærkere end individet, sagde Jesper i 1971 - og mange gange siden.

Hentede Angela Davis
Jesper og hans kammerater havde ikke arrangør-erfaring fra store sammenhænge, men deres tro på nye tiders smukkere liv gjorde, at rationelle barrierer ikke bremsede dem. Sound Festival over 2 dage sidst i august 1971 tiltrak 10-12.000 gæster, hvoraf cirka halvdelen betalte for at komme ind.

Tidens hændelser virkede som et stærkt brændstof for Jesper og hans lokale kolleger. Den helt store succes var, at 10-12.000 mennesker bakkede tankesættet op.

Selve arrangementet var ikke så vellykket. Alt for spinkelt lydanlæg. Silende regn. Mangelfuld sanitet, renovation, madforsyning og opsyn. De fleste af indtægtskronerne forsvandt med de københavnske idémænd, mens de hårdtarbejdende og idealistiske Roskilde-drenge hæftede for en lang række leverandør-omkostninger.

Jespers og Mogens' vilje til at arrangere med stort udsyn var dog ikke knækket. I oktober måned samme år indbød de til koncert og solidaritetsfest for menneskerettighedsforkæmperen Angela Davis fra USA.

Men deres ambitioner om at inspirere til en bedre verden via festivalformatet var udslukt efter den ene udgave.

I 1972 var Tony Busch og hans Kaunos A/S arrangør af Fantasy Festival i partnerskab med Foreningen Roskildefonden. Fra 1973 har Fonden været enearrangør af Roskilde Festival.

Bevarede idealerne
Gennem de sidste mange år af Jesper Switzers liv søgte han fortsat det smukke liv.

- Jo, jeg er stadig hippie og tror på det bedste i mennesket, sagde Jesper ofte. Hans søgen efter det skønneste var ukuelig - og i perioder noget enspændt. Båret af sociale idealer og i stigende grad draget af åndelige og spirituelle værdier, søgte han styrke i samfund i bl.a. Fjernøsten og Sverige.

I 2005 - og flere gange siden - beskrev Jesper sine tanker om at arrangere symposier ("ja, måske også en festival") med fokus på det smukke og kærlige i menneskets liv her og hinsides.

Jesper havde idealer, som syntes sjældent upåvirkede af årtiers øgede fokus på ego og en verden præget af jordisk vækst. Han søgte naturen, det smukke, enerummets tanke og refleksion - og dialogen om, hvordan vi skaber en smukkere verden.

Byportalen dit-roskilde.dk. placerede den 19. februar i år 4 af Jespers dugfriske og smukke vinterbilleder fra dén lokale natur, som han ofte søgte.

Den 28. februar gik Jesper bort og vil leve et smukt liv i sin himmel.

Agtet være Jespers indsatser.
Kærlig tanke

Leif Skov

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk