18. december 2017
Elever fra Roskildes skoler var godt repræsenteret ved prisuddelingen i finalen i talentkonkurrencen Unge Forskere, og underviser på Skt. Josefs Skole og Roskilde Ungdomsskole, Ole Grevald (th), står for en del af dem - fire projekter vandt fem priser. Fra venstre øverst: Emma Wu Hong Gjaldbæk og Anna Vase Olsen. Nederst fra venstre: lærer Caroline Matthiasen, Marius Kjærsgaard, Thora Mathilde Kjærsgaard, Malou Skriver, Mathilde Heisel White, Stella Hjort Frøyk Petersen og Ole Grevald.
gallery icon

Se billedserie

Elever fra Roskildes skoler var godt repræsenteret ved prisuddelingen i finalen i talentkonkurrencen Unge Forskere, og underviser på Skt. Josefs Skole og Roskilde Ungdomsskole, Ole Grevald (th), står for en del af dem - fire projekter vandt fem priser. Fra venstre øverst: Emma Wu Hong Gjaldbæk og Anna Vase Olsen. Nederst fra venstre: lærer Caroline Matthiasen, Marius Kjærsgaard, Thora Mathilde Kjærsgaard, Malou Skriver, Mathilde Heisel White, Stella Hjort Frøyk Petersen og Ole Grevald.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Masser af præmier til videbegærlige Roskilde-elever

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Masser af præmier til videbegærlige Roskilde-elever
Roskilde - 26. april 2017 kl. 14:20
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To 5. klasse-elever fra Roskilde blev de yngste præmievindere i finalen i Danmarks største landsdækkende naturvidenskabelige talentkonkurrence, Unge Forskere. Finalen foregik ved Science i Forum København.

Sofie Bisgaard fra Trekronerskolen vandt en tredjeplads på 8000 kroner for sit projekt om optimering af solceller, og Thora Kjærsgaard, som går på forskerholdet på Roskilde Ungdomsskole, fik en boblerpris på 1000 kroner for sit projekt om, hvordan man ved hjælp af en sporingsenhed og en app kan finde forsvundne høreapparater.

Men hvordan finder en 12-årig pige på at lave et projekt om høreapparater?

- Jeg bruger selv høreapparat, og jeg har tabt en del! Nogle gange har man et ekstra derhjemme, og andre gange må man vente på at få et nyt. Derfor tænkte jeg, at det ville være en god ide, hvis man kan spore sit høreapparat, ligesom hvis ens mobiltelefon bliver væk, fortæller Thora Kjærsgaard.

Interessen for forskning ligger til familien, Thoras bror Marius er et matematisk talent - han vandt 1. præmie på Unge Forskere sidste år med en formel til beregning af fraktaler, og i år har han vundet 2. præmien på 10.000 kroner for en metode, hvor han ved at se havstrømmene i havet som et vektorfelt kan finde de mest brændstofbesparende ruter til store fragtskibe - vel at mærke uden at det tager længere tid. Han vandt også særprisen DTU Challenge: Engineer the Future, hvor DTU Scienceshow besøger skolen. DTU Challenge-prisen gives til et projekt, hvor eleverne forsøger at finde løsninger på fremtidens problemer ved hjælp af teknologi og naturvidenskab.

Det var Marius, som fik lillesøster med på forskervognen. Hun og hendes klasse var til Science i Forum sidste år, og alle havde lyst til at deltage, men det var kun Thora, der holdt fast:

- Min bror går på forskerholdet hos Ole Grevald på Roskilde Ungdomsskole, og han fik lov til at tage mig med, selv om jeg ikke var gammel nok - man kan egentlig først gå der fra 6. klasse, siger Thora.

Ole Grevald vandt Unge Forsker-prisen for årets lærer sidste år og underviser både på Skt. Josefs Skole og på Roskilde Ungdomsskole. Han har været vejleder på projekterne sammen med sin kollega Caroline Mathiassen, og eleverne fra Skt. Josefs Skole hentede også præmier hjem i år - det blev bl.a. til en førstepræmie til Emma Wu Hong Gjaldbæk Køhler og Anna Vase Olesen fra 8. klasse for deres projekt om matte solceller.

Juryen begrunder 1. pladsen med, at pigernes innovative projekt behandler en af de udfordringer, der er ved den grønne omstilling: at fjerne genskin fra solceller uden effekttab billigt og effektivt. Gennem eksemplarisk samarbejde, har projektet udviklet sig fra forsøg med neglelak til et muligt patenterbart produkt.

Prisen blev overrakt af undervisningsminister Merete Riisager (LA) og prins Joachim, som er protektor for Unge Forskere.

I alt havde 114 grundskoleelever og 60 gymnasieelever kvalificeret sig til den nationale finale i Unge Forskere.

Følgende elever fra skoler i Roskilde Kommune vandt præmier i Unge Forsker-konkurrencen:

Skt. Josefs Skole:
1. præmie i Physical Science: Anna Vase Olsen og Emma Wu Hong Gjaldbæk Køhler, 8. klasse, for projekt om matte solceller, der ikke reflekterer solen.

3. præmie i Life Science: Mathilde Heisen White, Stella Hjort Frøik Petersen og Malou Skriver, 9. klasse, for deres projekt om kondensering af luftens humiditet.

Roskilde Ungdomsskole:
2. præmie i Physical Science samt DTU Challenge: Marius Kjærsgaard, 9. klasse, for at have lavet en formel for, hvordan fragtskibe kan spare brændstof ved at følge andre ruter.

Boblerpris i Technology: Thora Mathilde Kjærsgaard, 5. klasse, for sin ide med en sporingsenhed i høreapparater, så man kan finde dem igen.

Trekronerskolen:
3. præmie i Technology: Sofie Bisgaard, 5. klasse, for sit projekt om, hvordan vi bedre kan udnytte energien fra solen.

3. præmie i Physical Science: Anton Møller Nielsen, 7. klasse, for sit projekt om, hvordan man beregner det perfekte indkast i fodbold.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk