
Der blev fremvist et rumænsk kørekort, da politiet fredag formiddag standsede en varebil på Ringstedvej i Roskilde i en rutinekontrol.
Kørekortet tilhørte en 46-årig mand, der havde indrejseforbud i Danmark, så manden bag rattet blev anholdt og taget med til stationen. Her afslørede hans fingeraftryk dog, at den anholdte i virkeligheden var en 47-årig mand fra Marokko, og at kørekortet ikke var ægte.
Den 47-årige blev lørdag fremstillet ved Retten i Holbæk, hvor han blev idømt en straksdom på 60 dages fængsel for dokumentfalsk og fik et indrejseforbud i Danmark i fire år. Den 47-årige vil blive udvist af Danmark, når han har afsonet sin dom.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her