4. august 2021
Den tidligere skoleleder på Skt. Josefs Skole Thorsten Dyngby er død i en alder af kun 59 år. (Arkivfoto: Erling J.)
Den tidligere skoleleder på Skt. Josefs Skole Thorsten Dyngby er død i en alder af kun 59 år. (Arkivfoto: Erling J.)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lis M Frederiksen skriver: Mindeord om Thorsten Dyngby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lis M Frederiksen skriver: Mindeord om Thorsten Dyngby
Opdateret 16. juli 2021 kl. 09:10
Roskilde - 16. juli 2021 kl. 09:01

Mindeord om Thorsten Dyngby Jensen, tidligere skoleleder på Skt. Josef skole

Thorsten er død.
Vi traf hinanden, da vi stillede op til menighedsrådsvalget i Roskilde Domsogn i 2008. Vi var tre musketerer, der enten alle stillede op eller ingen af os.

Vi tre var Thorsten Dyngby, Torben Stevold og mig selv. Thorsten og jeg startede dengang en samtale, som er fortsat med mange tætte, gode snakke lige siden, indtil sygdom alt får tidligt satte en stopper for det. Thorsten blev kun 59 år.

For mig har det være en stor glæde og berigelse at få en rigtigt god ven så sent i mit liv.

Thorsten var et dedikeret menneske. Han var opvokset i et hjem, hvor han blev fortrolig med kristendommen. Han talte meget om sin tid som FDF´er, da han var barn, og han var fortrolig med andre trosretninger.

Vi mærkede hans store viden og engagement i menighedsrådsarbejdet. På sin egen rolige, velovervejede facon fik han ofte sat tingene ind i deres rette perspektiv og sammenhæng. Men tydeligst kom det frem på en rejse i hans elskede Italien.

Hans kendskab også til katolicismen, til de store kirkebygninger og historien i de gamle italienske byer, vi besøgte, var medrivende. Og så elskede han god mad og vin. Både at spise den og lave den selv. Vores lille rejseselskab blev introduceret til den bedste Pasta Carbonara, som kunne fås - i hvert fald på den egn, hvor vi var. På restauranten Mesa Luna i Orvieto, Umbrien.

At rejse med Thorsten i Italien, hvor han naturligvis selv have lavet alle aftaler og præsenterede os for et meget fint trykt rejseplan med billeder og detaljer om stederne, medvirkede til en oplevelse, jeg ikke glemmer.

I Roskilde var Thorsten bedst kendt for sin dynamiske udvikling af Skt. Josefs Skole med en efterhånden stor international afdeling og ny - og tilbygninger til skolen, som sikkert har gjort mangen en ansat stakåndet.

Roskilde-området er ham stor tak skyldig for nytænkning og udvikling til gavn for kommunen, men først og fremmest for børn og unge, danske som udenlandske.

Thorstens familie har mistet et kært, engageret og elsket menneske. Jeg har mistet en god ven.

Æret være Thorstens minde.
Lis M. Frederiksen,

tidligere formand for Domsognest Menighedsråd,

forhenværende informationschef i Kongehuset,

tidligere chef for DR-Nyheder

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk