24. september 2020
Foto: Lars Kimer
Foto: Lars Kimer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kystsikring: Beboere i chok over afgørelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kystsikring: Beboere i chok over afgørelse
Roskilde - 24. april 2017 kl. 13:43
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er særdeles svært at finde smilet frem hos en meget stor del af beboerne i Jyllinge Nordmark i dag oven på Planklagenævnets afgørelse som underkender lokalplan, kommuneplantillæg og miljøvurdering for den lavtliggende del af Jyllinge Nordmark.

arrow Læs også: Tilladelser til sluse og diger i Jyllinge er ugyldige: Den gode nyhed er....

- Vi er slået tilbage til nul. Det mest uoverskuelige lige nu er hvilke konsekvenser afgørelsen har. Min mand og jeg er desværre nået dertil, at vi er begyndt at planlægge at lave kystsikring på vores egen grund. Det bliver ikke kønt, men det er ren overlevelse, siger Lisbeth Boddum medlem af digelaget.

- Jeg tror kommunen kæmper alt hvad kommunen kan, og jeg har overhovedet ikke den forestilling, at embedsmændene i Roskilde Kommune er ringe. Kommunen har bare prøvet at komme hurtigst muligt igennem med det her, og det er ikke lykkedes, siger hun og fortsætter;

- Jeg magter simpelthen ikke mentalt at skulle igennem en ny planlægningsproces, som jo så kan påklages. Skal behandlingen af klagen så igen tage 13 måneder?

Mogens Hallager, ligeledes fra, fortæller om chok, bitterhed, frustration og afmagt.

- Det kan vi jo se på de debatter som kører. Folk er virkelig mentalt mast og den enerverende træthed udmønter sig i nogle korte lunter. Vreden går ud over dem der har klaget. Det er forståeligt, men vi må altså huske på at vi lever i et land, hvor der er mulighed for at klage. Det klagerne har gjort er helt legitimt.

Mogens Hallager ser to ting som meget vigtige nu.

- Der må ikke gå politik i det her. Der skal arbejdes i samme retning fra alle sider. Og så blev det lige lidt mere vigtigt, at vi får lavet vores lokale beredskabsplaner færdige, så vi, når den næste storm rammer, er endnu bedre til at modstå oversvømmelserne og til at bruge de mange frivillige som kommer og hjælper os med at vinde over vandet, siger han.

arrow Kommunen blev advaret om enstrenget planlægning
17. april 2019 kl. 14:48 Opdateret: kl. 13:33
arrow Genvejen er endt med at blive en omvej
15. april 2019 kl. 14:12 Opdateret: kl. 12:44
arrow V: Byråd har presset for hårdt på i digesag
15. april 2019 kl. 12:40 Opdateret: kl. 12:40
Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk