26. januar 2021
Bogtrykkerfamilien Schneider har lagt en stor og beundringsværdig indsats bag udgivelsen af årets ?Jul i Roskilde?, hvor kvaliteten også er hævet betydeligt. (Foto: Jørgen Jørgensen)
Bogtrykkerfamilien Schneider har lagt en stor og beundringsværdig indsats bag udgivelsen af årets ?Jul i Roskilde?, hvor kvaliteten også er hævet betydeligt. (Foto: Jørgen Jørgensen)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommentar: En rigtig god Jul i Roskilde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommentar: En rigtig god Jul i Roskilde
Roskilde - 25. november 2020 kl. 15:01
Af redaktør Torben Kristensen

JULEUDSMYKNINGENS LYS STRÅLER ind ad vinduerne her på redaktionen hos Roskilde Avis og er med til at sætte humøret i vejret. Sådan er det også gennem den lange hovedgade og de mange sidegader i vores historiske by, som dermed beviser, at man er klar til den kommende juletid.

Julebelysningen er et meget vigtigt symbol om en handelsby, der langt fra har givet op, men tværtimod nu byder alle gæster og kunder velkommen til det, der forhåbentlig bliver en god oplevelse.

DE FLESTE LÆSERE HUSKER sikkert alle problemerne sidste år, hvor det kneb med, at alle butikkerne ville være med til at løfte den fælles opgave og betale til juleudsmykningen, sådan som byens handelsliv ellers selv har sørget for gennem generationer.

Heldigvis kendte kommunen sin besøgelsestid og gik ind med en afgørende støtte. Det manglede også bare andet i en by, der i så høj grad lever af handel og de mange arbejdspladser, der skabes her - med efterfølgende indtægter til vores lokale velfærd.

SIDEN ER SAGEN KLARET med en god løsning, så alle nu bidrager til den fælles indsats. Nu betales julebelysningen gennem de indtægter, der kommer fra forretningernes stadesalg ude i gågaderne.

Jeg er overbevist om, at julebelysningen er meget afgørende for at skabe den positive stemning, som trækker kunder til Roskilde. Det har vi brug for, og derfor var det kun naturligt, at Roskilde Avis som lokalt medie spillede en meget aktiv rolle, da julebelysningen skulle reddes sidste år.

NU ER DET SÅ OP TIL ROSKILDE SELV med spændende tilbud og en udstrakt service at få folk til at besøge den flotte, gamle domkirkeby. Her er meget at se - og købe - men kunderne skal samtidig gerne mærke, at de er velkomne.

I længden bliver de gode oplevelser - lige fra indkøb til mad og drikke samt andre oplevelser - nemlig afgørende for, om folk kommer igen. Kun på den måde kan vi sikre en by fuld af liv, som mange stadig har lyst til at besøge.

EN ANDEN SIKKER BEBUDER af det kommende vintersolhverv med tilhørende højtid og løftet om lysere tider, er udgivelsen af det lokalhistoriske hæfte 'Jul i Roskilde'. Efterhånden er vores domkirkeby et af de få steder, hvor denne fine tradition stadig holdes i live.

I sig selv fortæller det lidt om de stærke lokale kræfter, som findes her, men der ligger også en meget stor og anerkendelsesværdig indsats bag en sådan udgivelse.

GENNEM DE SNART 100 ÅR, hvor hæftet er udkommet, har forskellige stået bag udgivelsen. Først var det boghandler-familien Flensborg. Siden kom Fairprints Flemming Vessel, der så blev afløst af den gamle trykker Per Schneider og nu hans datter Marianne Depping. Hun har oven i købet formået at hæve kvaliteten i år, så indholdet er blevet det bedste i en årrække.

Indsatsen fortjener stadig opbakning fra byens andre virksomheder, som her har en indlysende mulighed for at give medarbejderne en ekstra gave, når mange julefrokoster nu i år er blevet aflyst af corona.

Vi har brug for alle denne slags initiativer, som kan bidrage til, at vi også i år får:

EN RIGTIG GOD JUL I ROSKILDE.

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk