18. september 2021
Den kommende weekend bliver der holdt Sjællandsmesterskaber i minigolf i Jyllinge. Foto: Lars Kimer
gallery icon

Se billedserie

Den kommende weekend bliver der holdt Sjællandsmesterskaber i minigolf i Jyllinge. Foto: Lars Kimer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kom til SM - færrest slag vinder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kom til SM - færrest slag vinder
Roskilde - 04. august 2021 kl. 18:54
Af Lars Kimer

Mangler du noget at tage ud til i den kommende weekend, så er der gode muligheder for en oplevelse, som ikke ofte kommer til kommunen.

arrow Læs også: Video: Sæsonstart: Begejstrede minigolfspillere blandt bygerne

På minigolfbanen ved Spraglehøj spilles der nemlig Sjællandsmesterskaber på lørdag den 7. august. Det er forventningen, at cirka 20 spillere stiller til start, og formand for Jyllinge Minigolf Klub, Lis Jørgensen, glæder sig.

- Det er en kæmpe stor ære for vores klub at stå for sådan et arrangement. Vi har prøvet at være vært ved SM en gang tidligere, siger hun.

Man kan godt lægge vejen forbi Spraglehøj, hvis man vil være tilskuer.

- Det er tilladt at færdes omkring banen, bare man ikke støjer, for spillerne skal have lov at koncentrere sig, siger Lis Jørgensen.

Spillerne får lov til at træne på banen fra klokken ni, og fra klokken 11 begynder mesterskaberne. Det er forventningen, at der er fundet en mester ikke senere end klokken 15. Der er 18 huller på minigolfbanen, som er blevet til med frivillige kræfter, og det er forventningen, at hvis man vil være Sjællandsmester, så skal man ikke bruge mere end 35 slag, altså et snit på under to slag per hul.

Mesterskabet betyder også, at det - i modsætning til andre lørdage - ikke er muligt at booke en banetid på lørdag. Søndag kan alle booke sig ind, lige som de plejer. Og minigolfklubben har kæmpe succes med, at folk gerne vil komme og spille på de tidspunkter, hvor ikke-medlemmer kan spille.

- Sidste weekend havde vi for første gang så mange bookinger, at nogle folk gik forgæves, lyder det fra Lis Jørgensen.

Jyllinge Minigolf Klub stiller med ni spillere til SM, Taastrup kommer med syv, og Brøndby Minigolf udgør resten af feltet.

arrow Endelig: Minigolfbane åbner
04. juni 2020 kl. 06:02 Opdateret: kl. 21:19
arrow Minigolfklub må udskyde DM-afdeling
03. maj 2020 kl. 14:02 Opdateret: kl. 16:09
arrow Prisregn over de frivillige
27. september 2019 kl. 19:15 Opdateret: kl. 19:15
Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk