20. juni 2021
Jeppe Trolle leasede en elbil til sin valgkamp til byrådsvalget, men det er økonomien ikke til denne gang, så han bruger sin gamle Skoda, der ikke ligefrem signalerer klimavenlighed. Trolle har klimaet øverst på sin dagsorden, men han mener, at det er et politisk ansvar, at den enkelte kan handle bæredygtigt. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Jeppe Trolle leasede en elbil til sin valgkamp til byrådsvalget, men det er økonomien ikke til denne gang, så han bruger sin gamle Skoda, der ikke ligefrem signalerer klimavenlighed. Trolle har klimaet øverst på sin dagsorden, men han mener, at det er et politisk ansvar, at den enkelte kan handle bæredygtigt. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kandidat på vippen vil også gøre det upopulære

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Kandidat på vippen vil også gøre det upopulære
Roskilde - 02. juni 2019 kl. 06:42
Af Kristian Jørgensen

Det er fjerde gang, Jeppe Trolle stiller op til Folketinget. Foreløbigt er den radikale politiker ikke blevet valgt, men han ser selv en chance denne gang, hvis Radikale Venstre får to mandater på Sjælland, og Zenia Stampe får følge af en mindre profileret kandidat.

arrow Læs også: Tosser på kommandobroen

Han taler dog ikke vælgerne efter i munden i håbet om endelig at få en taburet på Christiansborg, men taler gerne folkestemningen midt imod. I lokale debatter har han eksempelvis længe talt for den lukning af Vor Frue Skole, der nu synes at nærme sig trods flertallets gentagne forsikringer om, at de kun har reduceret skolens størrelse betydeligt for dens eget bedste. I Viby, hvor han selv bor, stillede han sig op i en hal fuld med hundredvis af mennesker og gav modvægt til enigheden om, at et bosted for psykisk syge ikke skal flytte til byen.

På landspolitisk plan ryster han på hovedet af, hvordan man på Christiansborg opfinder problemer, der ikke findes i virkeligheden. Populisme, kort sagt.

- Vi skylder os selv at sige, at jeg står for en anden politik, og så kan det være, det er upopulært. Hvis politik kun handler om det, der er populært, behøver vi ikke politikere. Der er altid alternativer, vi skal vurdere imellem, og den fremmeste opgave som politiker må være at tage de beslutninger, andre ikke er enige om. Det sætter jeg en ære i, og jeg oplever også, at jeg får positiv respons på det. Jeg får virkelig ikke mange stemmer i Vor Frue, men de siger også til mig, at de respekterer, at jeg siger, hvad jeg mener, siger Jeppe Trolle over en kop te i hans køkken.

Klima og uddannelse har været hans mærkesag ved fire folketingsvalg og fire kommunalvalg. Nu har alle partier taget klimadagsordenen til sig, og Jeppe Trolle er klar til at tage de upopulære beslutninger som at gøre det væsentligt dyrere at køre i bil og flyve.

Men i hans egen indkørsel står en gammel Skoda, som i hvert fald ikke kører på el.

- Jeg vil elske at have en elbil, men min privatøkonomi er ikke til det, siger Jeppe Trolle, der leasede en elbil i byrådsvalgkampen i 2017, men som arbejdsløs og med et kampagnebudget på 25.000 kroner dur det ikke denne gang.

Han står også gerne på mål for, at han kører med udstødning og samtidig fører valgkamp som klimatosse. Faktisk bliver han lidt provokeret, når det bliver gjort til den enkeltes ansvar at redde verden.

- Vi er nødt til at gøre det til en politisk opgave at regulere markedet, så vi kan ændre adfærd. Det handler om, at vi skal gøre noget kollektivt, ellers kan vi ikke styre økonomien. Den enkelte kan ikke gøre ret meget, siger Jeppe Trolle.

Han har dog stor respekt for dem, der selv træffer nogle valg og ændrer adfærd, fordi er med til at trække andre i samme retning. Han tager selv toget til KL-møde i Aalborg og prøver at hive resten af byrådet med. I den mere substansielle afdeling er han stolt af, at han fik hævet kommunens 2020-mål for co2-reduktion fra 20 til 35 procent, og at han sikrede kommunens stop for investering i fossil-industrien. Det sidste fik København og sidenhen udenlandske aktører til at følge trop.

- Man kan godt gøre noget for verden fra en kommunen. Jeg påstår ikke, at det kun er mig, der har gjort det, men det er en del af én stor sneboldeffekt, siger Jeppe Trolle.

De nu seks år i byrådet er noget, han mener at kunne få meget gavn af på Christiansborg. Det har givet politisk rygrad og erfaring med at løse problemer tæt på borgerne og i samarbejde med andre partier.

- Byrådet har meget mere problemløsning frem for ideologisk fnidder fnadder. Det handler ikke så meget om, hvem de andre er. Det handler om, at vi har et problem, vi skal have løst, siger Jeppe Trolle.

Som en del af byrådet har han mærket konsekvenserne af fattigdomsydelser, toprocentsbesparelser og en folkeskole, der bliver sandet til med krav, så de mister selvbestemmelsen. Håbet om at ruske op i Christiansborg med fakta fra virkelighedens verden kan virke naiv, men skepsissen bider ikke for alvor på Jeppe Trolle.

- Jeg tror, det er rigtigt, at mange bliver lidt desillusionerede, men man bliver nødt til at prøve. Jeg vil gerne gøre en forskel i stedet for at være en, der sidder og brokker mig, siger han.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk