26. juli 2021
Dansetrinnene er enkle og langt hen ad vejen opfundet af de (især) børn, der er med til at danse. Undervejs bliver der fx hilst på dansepartneren med fødderne, vasket hænder og givet corona-high fives, dvs. uden at røre hinanden. Foto: Steen Østbjerg
gallery icon

Se billedserie

Dansetrinnene er enkle og langt hen ad vejen opfundet af de (især) børn, der er med til at danse. Undervejs bliver der fx hilst på dansepartneren med fødderne, vasket hænder og givet corona-high fives, dvs. uden at røre hinanden. Foto: Steen Østbjerg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hør lyden af Ringparken og se naboen danse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Hør lyden af Ringparken og se naboen danse
Roskilde - 29. juni 2020 kl. 16:19
Af Steen Østbjerg

Når det handler om kunst i boligområder, vil mange uvilkårligt tænke på en skulptur eller et gavlmaleri, og så er den potte ude.

arrow Læs også: Farvel til væggene giver museum helt nyt spillerum

Men sådan er det ikke med kunstprojektet Hjem. Det er nået til Ringparken, hvor det hverken vil efterlade en stor gasbetonfigur eller så meget som én udsmykket væg, når det engang er slut. Til gengæld har beboerne måske lært hinanden at kende på nye måder - og lært at danse!

- Det her handler meget om proces og om at være sammen. Om det gode boligmiljø, som også er alt det, der sker mellem blokkene, og om at skabe nye traditioner på kryds og tværs, siger projektets leder, Charlotte Bagger Brandt.

Hjem lagde ud i Hedeboparken, hvor der blandt andet er kommet et kunstnerisk bålsted ud af som et konkret resultat, og er siden kommet til Ringparken, hvor der blandt andet bliver arbejdet med at lave pileflettede huler ved legepladsen og redekasser, så også spurve og mejser kommer til at trives i Ringparken.

Ringparkens egen folkedans

Projektet er skabt i et samarbejde mellem kommunen Roskilde Festival, Museet for Samtidskunst og Aaben Dans, og dans er også en meget synlig del af projektet. Under ledelse af danser Mette Møller Overgaard skabes Ringparkens egen folkedans, som skal opføres til august, og som også er ved at blive til en video, som kan ses i vaskeriet.

- Så kan man se sin nabo danse! siger Charlotte Bagger Brandt.

Corona på tværs

I alle faser inddrages beboerne, men der måtte tænkes nyt og findes nye veje, da coronaen kom.

- Så måtte vi arbejde digitalt med inddragelse. Fx lavede vi en lyttelinje, så man kunne ringe og gætte nogle lyde, og vi delte et lyttehæfte ud med 10 lytteøvelser, som handlede om at skabe nærvær. Det var med lyde, som beboerne syntes var kendetegnende for området, og så optog vi de lyde og satte dem sammen til en collage, siger Charlotte Bagger Brandt.

Selv dansen er det lykkedes at øve, i begyndelsen med opmærkede områder optegnet, så de enkelte deltagere ikke kom for tæt på hinanden, men den sidste uges tid mere intensivt og tæt.

Langt ud på tv-kanal

Lige som med de fleste andre aktiviteter er det mest børnene, der dukker op, men kunstaktiviteterne når alligevel længere ud, siger Charlotte Bagger Brandt, som har kunnet konstatere, at når Hjem-kunstnerne har sat gang i aktiviteter, er der ikke gået en halv time, før det har været ude på den interne tv-kanal takket være beboernes optagelser fra altanerne. På den måde kommer kunsten bredere ud end blot det første led.

Både i Ringparken og i Hedeboparken bliver der beboerarrangementer, hvor man kan se, hvad det hele har resulteret i. I Hedeboparken er det 8. august, i Ringparken først den 31. august. Husk at tage danseskoene med!

arrow Museum vil kvitte palæet og udstille i hele byen
30. november 2020 kl. 12:22 Opdateret: kl. 12:58
arrow Se beboere danse i musikvideo
18. august 2020 kl. 10:16 Opdateret: kl. 10:04
arrow Kan en bålhytte gøre blokken til et bedre hjem?
10. august 2020 kl. 16:03 Opdateret: kl. 09:48
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk