18. november 2019
Højttalerproducenten System Audio er årets første nominerede til Roskilde Erhvervspris 2019. Erhvervsdirektør Jesper Steen Christensen (tv) var forbi virksomheden på Klosterengen for at overrække beviset for nomineringen til udviklingschef og stifter Ole Witthøft. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Højttalerproducenten System Audio er årets første nominerede til Roskilde Erhvervspris 2019. Erhvervsdirektør Jesper Steen Christensen (tv) var forbi virksomheden på Klosterengen for at overrække beviset for nomineringen til udviklingschef og stifter Ole Witthøft. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Højttalerfirma er første nominerede til erhvervspris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Højttalerfirma er første nominerede til erhvervspris
Roskilde - 15. februar 2019 kl. 13:17
Af Lars Ahn Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selv om Ole Witthøft har masser af priser stående på hylden for alle de gange, System Audios højttalere er blevet kåret som de bedste, erklærer han sig alligevel »rigtig stolt« over at være årets første nominerede virksomhed til Roskilde Erhvervspris 2019.

arrow Læs også: Finalister fundet til Roskilde Erhvervspris

Prisen blev uddelt for første gang ved Erhvervsforum Roskildes nytårskur på rådhuset for et par uger siden og gik ved den lejlighed til CP ApS i Viby. Nu er det så blevet tid til næste omgang, og her har System Audio fået æren af at åbne ballet.

- Med tanke på det erhvervsliv, vi har i Roskilde, er jeg bare endnu mere stolt over, at vi bliver fremhævet. Det er tegn på, at vi gør noget, der bliver set, siger Ole Witthøft.

System Audio blev grundlagt i 1984 af musikeren Ole Witthøft, som begyndte med at bygge højttalere hjemme i sine forældres kælder i Brønshøj sammen med en gruppe venner. Målet var at udvikle en højttaler, der kunne levere den samme lyd, som når man hørte musikken live, og den mission har ikke ændret sig, selv om virksomheden for længst er vokset ud af kælderen og siden 2002 har ligget i Roskilde.

Den helt store aha-oplevelse kom dog i 2012, da Ole Witthøft fik en henvendelse fra fagbladet Ingeniøren, som spurgte, om han havde et projekt, han ville dele med dets læsere. Det blev til bloggen »Højttaler Q113« på Ingeniørens hjemmeside, hvor han lod læserne følge med i udviklingen af en ny højttaler.

Resultatet blev den kompakte højttaler SA Pandion 2, der endte med at vinde en masse priser.

- Det gjorde, at brugerinddragelse blev en kæphest for os. Det at bringe mennesker sammen kan føre ting med sig, man aldrig havde forestillet sig, siger Ole Witthøft, som efterfølgende har skabt »verdens største udviklingsafdeling«, hvor 210 brugere bidrager med deres viden og input.

Net-artiklen her er en forkortet version af en artikel, der bringes i DAGBLADET Roskilde fredag 15. februar. Du kan købe adgang til at læse hele artiklen - og resten af dagens avis - på linket her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy

arrow Svendsen Sport lever videre uden Svendsen
20. juli 2019 kl. 07:32 Opdateret: kl. 17:30
arrow Erhvervspris gik til nybagt mor
30. januar 2019 kl. 09:26 Opdateret: kl. 09:26

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk