17. juli 2019
Initiativtager Jakob Sørensen underskriver aftalen om en sangskriveruddannelsen i Vor Frue sammen med Roskildes borgmester, Joy Mogensen. Foto: Roskilde Kommune
Initiativtager Jakob Sørensen underskriver aftalen om en sangskriveruddannelsen i Vor Frue sammen med Roskildes borgmester, Joy Mogensen. Foto: Roskilde Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hitmagere skal udklækkes i et gammelt pjejehjem lige op ad Roskilde Festival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hitmagere skal udklækkes i et gammelt pjejehjem lige op ad Roskilde Festival
Roskilde - 26. juni 2019 kl. 13:34
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En del af fremtidens danske hitmagere vil højst sandsynligt have fået deres uddannelse i Vor Frue, lige op ad Dyrskuepladsen hvor Roskilde Festival skyder op i disse dage.

Et tidligere plejehjem i byen er nemlig udset til at huse en ny markedsorienteret eliteuddannelse i sangskrivning med internationalt fokus. Byrådet har for nyligt vedtaget lejeaftalen, som flugter med Roskilde Kommunes strategi om at være AlleTidersMusikby.

Det er ambitionen, at det første hold elever skal rykke ind i efteråret 2020. Eliteuddannelsen etableres som en non-profit-forening, og lige nu arbejdes der med at udvikle studieplaner, etablere samarbejder samt ikke mindst få finansieringen på plads.

Sangskriveruddannelsen skal forløse det store potentiale af dansk musiktalent i kommerciel retning. Visionen er at sætte Danmark på verdenskortet som en nation med markante og succesfulde sangskrivere og derigennem skabe et kreativt dansk eksporteventyr på højde med fx møbeldesign og spiludvikling.

Initiativet til uddannelsen er taget af nogle af de væsentlige aktører i den danske musikbranche blandt andet The Bank, Danske Populær Autorer (DPA) samt kulturaftalen Kulturmetropolen.

Foreningen til etablering af eliteuddannelse i kommerciel sangskrivning og produktion skal nu føre uddannelsen ud i livet. Den består af garvede kræfter fra den danske musikverden som Jakob Sørensen, direktør for musikselskabet The Bank.

»Det er ikke tilfældigt, at Roskilde er valgt som hjemsted for uddannelsen. Vi vil opdyrke et kreativt miljø, hvor inspiration og fælleskab er en del af hverdagen, og derfor er det oplagt at bygge videre på det stærke musikalske DNA, som byen har. Endelig har Roskilde Kommune tilbudt os noget nær de perfekte lokaler, hvor alle studerende får eget værelse og eget studie« siger Jakob Sørensen i en pressemeddelelse.

Foreningen skal nu jagte midler til at indrette studier, undervisningslokaler, fællesarealer, kantine og værelser i den røde murstensbygning, som også har huset ungdomsboliger, efter plejehjemmet blev nedlagt.

De studerende vil have fast base på skolen, hvor faste undervisere og prominente gæsteundervisere fra ind- og udland vil udvikle deres kompetencer. Derudover skal relevante praktikophold sikre, at eleverne får berøring med den musikbranche, de skal være en del af.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk