23. februar 2020
HØJ Håndbold har spurgt Roskilde Kommune om muligheden for at opstille elektroniske info-tavler på indfaldsvejen ind og ud ad Jyllinge, så slipper klubben for plakatopsætning i byen i forbindelse med deres divisionskampe. Foto: Kim Rasmussen
HØJ Håndbold har spurgt Roskilde Kommune om muligheden for at opstille elektroniske info-tavler på indfaldsvejen ind og ud ad Jyllinge, så slipper klubben for plakatopsætning i byen i forbindelse med deres divisionskampe. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Håndboldklub ønsker elektroniske infotavler på indfaldsveje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Håndboldklub ønsker elektroniske infotavler på indfaldsveje
Roskilde - 18. januar 2020 kl. 18:28
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hører du til blandt dem, som med jævne mellemrum kører på Jyllinge Parkvej, så har du med meget stor sandsynlighed stiftet bekendtskab med bannere, der reklamerer for Gundsø Amatør Scenes næste teaterstykke, løbeklubbens forårsopstart, gymnastikopvisning i hallen eller andre større arrangementer i byen.

Nu har håndboldklubben HØJ spurgt Roskilde Kommune om muligheden for at opstille elektroniske informationsskærme langs indfaldsvejene til Jyllinge.

HØJ forventer, at infoskærmene vil kunne øge kendskabet til de mange aktiviteter og arrangementer i HØJ samt andre foreninger, centre, kulturinstitutioner med flere i lokalområdet/omegn og aktører som blandt andre Roskilde Kommune.

Klubben har fortalt kommunen, at den vil arbejde for, at de andre foreninger og øvrige interessegrupper vil være med i ordningen.

Slipper for besvær

Baggrunden for ønsket er at HØJ i dag opsætter og nedtager cirka 40 plakater i Jyllinge og i Egedal Kommune i forbindelse med hver hjemmekamp på divisionsniveau, og klubben forventer, at de digitale infoskærme på sigt vil kunne erstatte produktion og distribution af plakaterne samt bidrage med en økonomisk gevinst via flere indtægtsgivende tilskuere.

HØJ ønsker, at etablering og drift finansieres ved brugerbetaling fra HØJ selv og de interesserede foreninger, institutioner, centre med flere og også gerne Roskilde Kommune. Klubben er indstillet på selv at opstille og finansiere via brugerbetaling. HØJ ser dog lige så gerne, at kommunen påtager sig opgaven med etablering og drift.

Forslag ikke afvist

Sagen har nu været på plan- og teknikudvalgets møde, og her var konklusionen »måske«.

- Skulle vi have truffet en afgørelse på mødet, så havde vi fra Socialdemokratiets side sagt nej. Nu vælger vi i stedet at bede forvaltningen om at lave et sæt generelle retningslinjer for sådanne tiltag, og de skal være rimelig restriktive. Og så kan vi eventuelt gå med til en prøveperiode i Jyllinge, siger Daniel Prehn (S), formand for plan- og teknikudvalget.

Størrelse og bekymringer

Der er lidt usikkerhed om, hvor store infoskærmene bliver. Udvalgsformanden forestiller sig tavler i lidt forvokset valgplakat-størrelse.

Der er dog en række andre punkter, som skal afklares, og som politikerne var skeptiske over for.

- Er trafiksikkerheden i orden? Hvis vi siger ja til det her, hvor går grænsen så for, hvad man kan få lov at stille op? Skal kommercielle interesse have adgang til tavlen? Vi ønsker ikke at plastre vores byer til med informationsskærme, men vi vil se på fordele og ulemper ved en ordning, siger Daniel Prehn.

Der findes tre indfaldsvej til Jyllinge; Jyllinge Parkvej, Møllevej og Værebrovej. Sagen tages op igen i udvalget, når forvaltningen har fået lavet et udkast til generelle retningslinjer. HØJ forventer, at etableringen af den første infoskærm vil koste cirka 275.000 kroner.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk