11. april 2021
Glarmesteren har fået opført et smukt nyt byhus i Hersegade 14. Oven på forretningen er der to lejligheder til ham selv og nye lejere.
gallery icon

Se billedserie

Glarmesteren har fået opført et smukt nyt byhus i Hersegade 14. Oven på forretningen er der to lejligheder til ham selv og nye lejere.
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Glarmesterens flotte hus - Har brugt over 10 mio.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Glarmesterens flotte hus - Har brugt over 10 mio.
Roskilde - 03. april 2021 kl. 06:55
Af Foto: Jan Partoft

Glarmester Torben Nielsen, der sammen med sin hustru ejer den kendte forretning Karl E. i Hersegade, er nu snart helt færdig med at opføre et flot nyt hus på sin adrese i Hersegade 14.

Nedrivningen af det karakteristiske lille hus fra 1700-tallet, hvor forretningen tidligere havde til huse, startede for over et år siden, og hele projektet har koster over 11 mio. kroner.

I det nye hus bliver der butik i stueetagen med show-room i det tidligere værksted i baggården, mens glarmester-familien selv skal bo på 1. sal, og lejligheden på 2. sal er lejet ud.

- Vi får ikke så meget mere plads, men det hele bliver langt mere praktisk at arbejde i til dagligt. Så får vi jo heller ikke så langt til arbejde, forklarer glarmesteren.

Han fortsætter dermed den gode håndværker-tradition med erhverv og bolig i samme ejendom, der tidligere var meget udbredt rundt om i byen.

Kunderne fulgte med
Under den store ombygning var forretningen flyttet hen ved siden af i Hersegade, og det var så tæt på, at kunderne bare fulgte med den rigtigt at bemærke noget.

- Mange kom ind og sagde: Nå, I har da fået lavet om her, beretter Torben Nielsen.

- Nu er vi glade for at få dem med tilbage i de nye og langt flottere lokaler.

Værkstedet blev imellemtiden flyttet til Ringstedgade, og der skal det fortsat ligge, fordi der ikke mere er plads i Hersegade.

Glarmester-firmaet beskæftiger i alt 14 mennesker i Hersegade og Ringstedgade.

Middelalderhus
Området i Hersegade ligger i Roskildes middelalderby indenfor den gamle befæstning, der her gik langs Jernbanegade, hvor byens smedjer var placeret for ikke at sætte ild til det hele, hvis uheldet var ude.

Ved udgravningen til det nye hus i Hersegade fandt arkæologerne fra Roskilde Museum også rester af et gammelt hus 3 meter nede. Her var bl.a. et lerstampet gulv og et arnested, hvor datidens beboere havde fået varme og lavet mad.

- Heldigvis var det ikke noget vigtigt fund, der forsinkede vores byggeri, fortæller Torben Nielsen.

Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk