
De lokale spøgelser glæder sig til at få besøg, men tør du møde dem? Roskilde Bibliotekerne og Sjov Ferie står bag et uhyggeligt hyggeligt tilbud i vinterferien, der henvender sig til elever i 7.-10 klasse, nemlig ghost walk.
Det lyder måske en smule kedeligt, at der er tale om en online-event, men det skal nok blive sjovt. Det er helt op til den enkelte, hvornår turen finder sted fra den 20.-27. februar. Der er gratis adgang og ingen tilmelding. På sjovferie.roskilde.dk kan man fra lørdag den 20. februar finde et kort, der hjælper deltagerne gennem Roskildes centrum.
Turen går forbi historiske steder, der skulle være hjemsøgte. Turen går forbi Roskilde Kloster, hvor munkene holdt til. Hør om dengang byen var hærget af pesten. På gåturen skal man svare på spørgsmål, og der er sat gyserbøger på højkant til de, der svarer rigtigt.
Man bestemmer selv, om turen finder sted, når solen titter frem, eller når mørket sænker sin mørke kåbe over Roskilde.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her