22. september 2020
Store dele af Roskilde Kommune og en god bid af Lejre Kommune er ramt af drikkevandforurening. Det drejer sig om alle de kunder, som får vand fra Fors. Foto: Lars Kimer
gallery icon

Se billedserie

Store dele af Roskilde Kommune og en god bid af Lejre Kommune er ramt af drikkevandforurening. Det drejer sig om alle de kunder, som får vand fra Fors. Foto: Lars Kimer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forurenet drikkevand: Over 40.000 skal koge drikkevandet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forurenet drikkevand: Over 40.000 skal koge drikkevandet
Opdateret 02. september 2020 kl. 10:52
Roskilde - 02. september 2020 kl. 02:20
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Opdateres: Store dele af beboerne i Roskilde og Lejre Kommuner skal koge deres drikkevand. Det oplyser de to kommuner på deres hjemmesider.

arrow Læs også: Vand-sms'er virkede bedre fredag

Det er alle de borgere, som får leveret vand fra Fors, som er ramt.

Måling af drikkevandet i store dele af Roskilde Kommune viser tegn på forurening. Derfor skal du koge vandet i mindst to minutter, inden du drikker det eller bruger det til madlavning, opvask eller kaffebrygning. Det er ikke farligt at tage brusebad i vandet eller at vaske tøj.

- Jeg vil opfordre alle til at tage anbefalingen om at koge vandet alvorligt - og at bringe beskeden videre til naboer og andre. Vi arbejder selvfølgelig sammen med Fors på at finde fejlen, siger borgmester i Roskilde Kommune, Tomas Breddam.

Kogeanbefalingen gælder følgende byer i Roskilde Kommune: Roskilde, Darup, Kamstrup, Syd for Kamstrup, Vor Frue, Tjæreby, Øde Hastrup,Trekroner, Marbjerg, Store Hede(Himmelev), Veddelev, Store Valby, Lille Valby,Tågerup, Gundsølille, Østrupbæk, Kirkerup og Svogerslev.

I Lejre er der tale om byerne Lyndby Strand, Lyndby, Store Karleby, Lille Karleby, Rye og Uglestrup.

Forsyningsselskabet FORS udtog torsdag den 27. august 2020 rutinemæssige vandprøver fra Vandværk Hornsherred. Prøvesvaret, som forelå tirsdag den 1. september 2020 viser forekomst af enterokokker og coliforme bakterier. Derfor har Roskilde Kommune i samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed besluttet at anbefale borgerne at koge drikkevandet.

FORS er i gang med at finde årsagen til forureningen. Der er udtaget nye prøver 30. og 31. august og svaret på analyserne vil foreligge fredag den 4. september 2020.

Derfor skal alle berørte borgere forvente at koge deres vand minimum indtil der er svar på de næste prøver på fredag.

- På nuværende tidspunkt er det det bedste råd vi kan give. Det kan komme til at tage længere tid. Det afhænger af hvilke svar vi får på fredag, siger kommunikationschef i Roskilde Kommun Rikke Houkjær til DAGBLADET Roskilde.

DAGBLADET spurgte hos Fors så snart nyheden om drikkevandforureningen kom frem, hvor mange husstande, der mere præcist er ramt. Her sent tirsdag aften er forsyningsselskabet ikke vendt tilbage med svar.

Generelt anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed, at hvis man oplever maveonde, skal man drikke rigeligt med væske. Hvis man oplever høj feber med opkast og diarré eller voldsomme mavesmerter, skal du kontakte Lægevagten Region Sjælland på tlf. 70 15 07 00.

arrow Drikkevandet er igen rent: Slut med kogning
04. september 2020 kl. 15:18 Opdateret: kl. 16:25
arrow Sms-system svigtede da forureningen af drikkevandet ramte
04. september 2020 kl. 12:09 Opdateret: kl. 12:09
Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk