18. februar 2020
Direktør i Boligselskab Sjælland, Bo Jørgensen og Tomas Breddam (S), som i maj var formand for Plan- og Teknikudvalget, men siden er blevet borgmester, studerede spaden, da der var første spadestik på de almene boliger på Skousbo-området. Byggeriet er blevet forsinket, men ender med at blive flere boliger end først planlagt. Foto: Jens Wollesen
Direktør i Boligselskab Sjælland, Bo Jørgensen og Tomas Breddam (S), som i maj var formand for Plan- og Teknikudvalget, men siden er blevet borgmester, studerede spaden, da der var første spadestik på de almene boliger på Skousbo-området. Byggeriet er blevet forsinket, men ender med at blive flere boliger end først planlagt. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forsinkelse giver flere almene boliger på Skousbo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsinkelse giver flere almene boliger på Skousbo
Roskilde - 22. januar 2020 kl. 05:30
Af Britt Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Smilene var store, da der var første spadestik på de almene boliger på Skousbo-området, som Boligselskab Sjælland opfører. Det var i maj sidste år, hvor meldingen hed, at de første boliger ville være klar til indflytning i sommeren 2020.

arrow Læs også: Boligselskab tog hul på Skousbo-byggeri

Men siden den festlige eftermiddag har der ikke været aktivitet på grunden.

Presse- og politisk konsulent Jonas Whitehorn fra Boligselskabet Sjælland oplyser, at de har været i dialog med Roskilde Kommune.

- Taghældningen skulle ændres, så projektet er lavet om, siger Jonas Whitehorn og forklarer, at det har forsinket byggetilladelsen.

I forbindelse med første spadestik lød det, at første del af i alt 109 boliger ville være færdig i sommeren 2020, men sådan kom det altså ikke til at gå.

Ændringerne har betydet, at der kommer lidt flere almene boliger, så nu bliver der plads til 115 boliger og fælleshus.

Byggetilladelsen skulle være lige på trapperne, og et byggehold er klar til at gå i gang med få dages varsel.

Tidligere var det planen, at byggeriet på Skousbo først skulle vente på, at Skademosen i Trekroner var færdigt. Derefter ville det enten være Toppen i Trekroner eller Skoubos tur.

- Men nu har vi to byggehold, så selv om de er gået i gang på Toppen, kan vi også komme i gang på Skousbo, fortæller Jonas Whitehorn.

Hvis byggetilladelsen kommer i løbet af få dage, forventer Boligselskabet Sjælland, at den nuværende tidsplan holder.

Det betyder, at byggeriet af første del af de almene boliger, som består af 33 boliger og et fælleshus, går i gang her i januar. Her er forventet indflytning februar 2021.

I juli begynder arbejdet på anden del, som vil være klar til beboere i august 2021, mens byggeriet af de sidste boliger begynder i januar 2022 og er færdig i oktober 2022.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk