
Viby Idrætsforening er i gang med at få skabt nogle disc-golf baner i og ved byen. De skal være ved idrætsanlægget og på to andre grønne område.
En disc-golf bane er ikke specielt krævende at anlægge, da der mest er behov for nogle standere med kurve, hvor discen skal kastes i. Discen er en frisbee, som er formet til formålet, og den kan købes for cirka 100 kroner.
Viby Idrætsforening har hentet hjælp til det praktiske hos Stephen Skriver, der er formand for Roskilde Rings Disc Golf Klub.
Både børn og voksne kan dyrke sporten, og den kan sagtens spilles selv med corona-restriktioner. Vil man være med til at sætte sporten i gang i Viby, kan man henvende sig til Viby Idrætsforenings formand på formand@vibyif.dk.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her