4. august 2021
Glæde ved indvielse af nye lokaler til Kulturskolen. Foto: Per Christensen
Glæde ved indvielse af nye lokaler til Kulturskolen. Foto: Per Christensen
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere penge? Glem det

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Flere penge? Glem det
Roskilde - 15. juli 2021 kl. 13:42
Af Steen Østbjerg

Det kan godt være, der er sket en forkert beregning for 15 år siden, men det kommer ikke til at ændre på den økonomi, Kulturskolen har i dag.

arrow Læs også: Voksne tilbage til musikken: - Vi glæder os som små børn

Sådan lyder den samstemmende melding fra Claus Larsen (S) og Marianne Kiærulff (V), som er byrådets repræsentanter i bestyrelsen for Kulturskolen - og i øvrigt også i Den Musiske Skole.

Claus Larsen, som er formand for kultur- og idrætsudvalget, kan ellers ikke afvise, at der rent faktisk blev gjort forskel på de to musikskoler, da Gundsø, Ramsø og Roskilde smeltede sammen til én kommune.

- Forvaltningen har regnet det igennem og har ikke kunnet se nogle forskelle, men det kan da godt være, der er sket en forkert beregning på et tidspunkt. Men det er ikke noget, der bliver kompenseret for nu. Der kommer ikke flere penge til Kulturskolen, end der er, siger Claus Larsen.

Marianne Kiærulff mener heller ikke tiden er til at se tilbage på »gamle dage.«

- Jeg vil hellere se fremad, og jeg har altid kæmpet for Kulturskolen og er glad for, at de to skoler ikke blev lagt sammen. Vi har to skoler, der er vidt forskellige, og som bliver drevet forskelligt, men det er ikke noget, man gør i et fingerknips, siger hun.

Forkert prioritering
Skolens bestyrelsesformand, Nijs Jan Duijm, som er valgt af Kulturskolens Venner, mener, byrådet begår en fejl ved delvist at udskyde det byggeprojekt, Kulturskolen er i gang med at realisere.

Det er et byggeprojekt, som skal forvandle Jyllinge Skoles blok 4 til en dedikeret musikskole.

Marianne Kiærulff er dog ikke bange for, at projektet strander.

- At vi har økonomiske problemer i byrådet, så vi har måttet tage Kulturskolens byggeri i etaper, er okay, synes jeg, men det skal nok komme, siger Marianne Kiærulff.

Netop byggeprojektet ser Claus Larsen som en del af forklaringen på Kulturskolens trængsler.

- De har været meget forhippede på at lave en udgang ud til Parkvej, som giver større synlighed, og på at bruge millioner på at lave en cykelsti midt ned gennem skolen. Dér tror jeg, man kunne have prioriteret at lave lokalerne i orden først, og jeg synes, det er en forkert prioritering, siger Claus Larsen.

arrow I »Musikby Roskilde« må musikskolerne opgive fag
25. september 2020 kl. 12:29 Opdateret: kl. 12:29
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk