
Der kommer nu skred i næste storstilede byggeri i Roskilde og næste etape i udviklingen af Musicon. Det begynder på mandag, når der bliver taget første spadestik til Roskilde Festival Højskole efter 12 års planlægning.
Spadestikket bliver taget af kulturminister Mette Bock og borgmester Joy Mogensen sammen med forstander Jesper Øland.
Højskolens formand og tidligere undervisningsminister Christine Antorini er blandt dagens talere, hvor også arkitekterne fra danske Cobe og hollandske MVRDV vil fortælle om byggeriet, der skyder op ved siden af Ragnarock og skal være klar til at modtage de første elever i februar 2019.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her