12. december 2017
Pierre Larsen jubler over sit mål til 2-2 i kampen, som Viborg vandt 4-3. Foto: Jeppe Lodberg
Pierre Larsen jubler over sit mål til 2-2 i kampen, som Viborg vandt 4-3. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FC Roskilde tabte underlig kamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FC Roskilde tabte underlig kamp
Roskilde - 24. september 2017 kl. 14:54
Af Jeppe Lodberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bagud efter mindre end fem minutter var der nok enkelte med FC Roskilde-sympatier, der fik ondt af søndagens gæster på Energi Viborg Arena, mens den store hovedpart af 2282 tilskuere måbede noget otte minutter senere, for da førte sjællænderne 2-1.

Og sådan gik det faktisk over stok og sten i 90 minutter i den meget underligt spillede 1. divisionskamp, som endte op med 4-3 sejr til hjemmeholdet og dermed ikke en sejr til Anders Møller Christensen i hans debut som cheftæner for FCR.

Stærkt medvirkede til Viborgs sejr var advarsel nummer to til Roskildes anfører Stefan Hansen midtvejs i anden halvleg.

Da havde den tidligere FCR-spiller Pierre Larsen lige udlignet for anden gang, denne gang roskildensernes pauseføring på 3-2.

Indhopper Kristian Lindberg havde et kvarter før tid alle tiders mulighed for igen at bringe gæsterne i fornt, men han headede forbi temmelig tomt mål, og to minutter senere blev så også Andreas Albers dobbelt målskytte for Viborg, da han lige netop fik bolden under voldsomt velspillende Frederik Schram og trillet i mål, inden Nickals Halse kom halsende til.

For FC Roskilde udlignede Mikkel Thygesen til 1-1 efter otte minutter med et fladt spark til nærmeste stolpe i venstre side.

Valon Ljuti scorede til 1-2 efter 13, da han gled et ballonindlæg i kassen, og Morten Nielsen var først på riposten fra et Robert Larsen-forsøg på stolpen lige før pausen til 2-3.

Men det rakte altså ikke til hverken sejr eller point for FC Roskilde.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk