22. juni 2018
Foto: Frederik Cederskjold
Foto: Frederik Cederskjold
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Erhvervsforum vandt - igen - kampen om turismen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erhvervsforum vandt - igen - kampen om turismen
Roskilde - 13. marts 2018 kl. 13:19
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gennem de seneste fire år har Erhvervsforum Roskilde stået for Roskilde Kommunes erhvervs- og turismeservice. Det samarbejde er netop blevet forlænget i tre et halvt år, da Erhvervsforum har vundet opgaven igen.

arrow Læs også: Erhvervsfusion lagt endnu mere på hylden

- Det er vigtigt, at der er en god dialog mellem kommunen og erhvervslivet om erhvervslivets behov, og hvordan vi i fællesskab kan styrke erhvervslivet og få flere virksomheder til at etablere sig og vokse. Jeg er sikker på, at vi sammen med Erhvervsforum kan fortsætte med at skabe vækst og tilbyde en god erhvervs- og turismeservice, siger Byrådsmedlem og formand for Udvalget for Vækst Erhverv og Globalisering Lars Lindskov (K) i en pressemeddelelse fra Roskilde Kommune.

Byrådet i Roskilde Kommune besluttede i august sidste år at sende opgaven i offentligt udbud. Samtidig blev det politisk besluttet, at udbuddet skulle foretages som et omvendt udbud, der blev dermed ikke konkurreret på pris men på indhold.

Roskilde Kommune har afgivet et kontroltilbud på opgaven vedrørende erhvervsservice, og derfor har et uvildigt konsulentfirma foretaget pointdelingen efter den vurderingsmodel, som var beskrevet i udbudsmaterialet. To aktører har budt på begge opgaver, og tre aktører har kun afgivet tilbud på opgaven vedrørende erhvervsservice, og det blev altså Erhvervsforum, der kom med det bedste tilbud på begge opgaver.

Partnerskabsaftalen, der de seneste år har været på 3,3 mio. kr., er i forbindelse med dette udbud blevet hævet med en ekstra million. Den årlige samlede kontraktsum er derfor fastsat og beløber sig nu årligt til 4,3 mio. kr. Kontrakten løber fra 1. juli i år.

- Erhvervsforum har gjort det tilfredsstillende, men det kræver flere midler at løfte opgaven med at udvikle iværksætteri samt understøtte små og mellemstore virksomheder i Roskilde Kommune. Vi forventer nu med den ekstra kapitalindsprøjtning, at Erhvervsforum skaber mere vækst og udvikling i de kommende år, forklarer Lars Lindskov.

På seneste møde i Udvalget for Vækst Erhverv og Globalisering lænede udvalget sig op af rapporten fra det uvildige konsulentfirma Iris Group, der viser, at Roskilde Kommune får mest for pengene hos Erhvervsforum. Siden er beslutningen godkendt i Økonomiudvalget og rammene for en endelig aftale forhandlet på plads.

arrow Genindsat: Stevold vil samle splittet handel
17. april 2018 kl. 12:22 Opdateret: kl. 12:17
arrow Butikkerne er ikke klar til fusion
26. marts 2018 kl. 12:24 Opdateret: kl. 11:46

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk