12. maj 2021
Det er lidt af et kludetæppe at finde ud af, hvad der holder lukket i Jyllingecenteret, og hvad der må holde åbent. Foto: Lars Kimer
Det er lidt af et kludetæppe at finde ud af, hvad der holder lukket i Jyllingecenteret, og hvad der må holde åbent. Foto: Lars Kimer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Er vi et storcenter?: Butikscenter skal holde lukket, men det meste er åbent

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er vi et storcenter?: Butikscenter skal holde lukket, men det meste er åbent
Roskilde - 18. december 2020 kl. 06:56
Af Lars Kimer

Hvilke butikker i Jyllingecenteret har åbent, og hvilke har ikke, oven på de nye coronarestriktioner, som blev meldt ud onsdag aften. Det er faktisk et spændende spørgsmål at besvare, for det er ikke sådan lige til.

arrow Læs også: Ansatte i butikscenter ville tilbageholde mand: Mente han stod bag gammelt butikstyveri

Dagligvarebutikkerne Lidl, Netto og Kvickly holder åbent og vil også gøre det efter den 24. december.

De butikker, som har udlevering af pakker, må holde åbent, og det gælder naturligvis allerede nævnte Kvickly, men også Slikland, Nordisk Cykler og Ladies and Littleones.

- Det skøre ved det er, at de ikke må sælge noget af det, de har i deres butikker, men kun må udlevere pakker, siger formand for Centerforeningen, Martin Lorentzen.

Masser af takeaway

Lægerne, apoteket, fysioterapeuterne, Unik Optik, Matas og tandlægerne må alle fortsætte med at holde åbent, da de er vurderet til at være livsnødvendige for folk.

Så er der takeaway-stederne. De er også undtaget, og det betyder, at der er åbent hos de to pizzeriaer, Thai Taste, Kaku Sushi og Cafe Jyllinge.

- Det virker jo ikke særligt klart, men sådan er reglerne altså. Rigtig meget har åbent, siger Martin Lorentzen.

Brug bagindgangen

Så er der det næste smuthul i de nye regler. Er man en centerbutik med egen indgang, så må man gerne holde åbent.

- Flere af os har jo indgang ud til p-pladserne. Herunder mig selv i Men Store. Jeg har gjort min normale bagindgang til indgang, og så kan jeg holde åbent. Forskellen fra at gå fra p-pladsen og ind til mig og gå ind ad en dør til en butik i Algade er næppe voldsom, siger Martin Lorentzen, som ikke har lyst til at gå glip af julehandlen.

Ejendomsmæglerne har indgange fra p-pladsen, og det samme gælder Jyllinge Radio/TV, og dermed er de også åbne.

De holder lukket

Tilbage er så de butikker, som må holde lukket. Det gælder faktisk kun få, Jyllinge Ure og Guld, Boutique Westi, Arbejdernes Landsbank, Røde Kors, Clubtan Sol og frisøren City Salonen er alle lukket, for fysisk fremmøde.

- Guldsmeden kan man stadig hente bestilte pakker hos. De andre holder lukket, men man kan ringe til banken, forklarer centerforeningsformanden.

Nordeas hæveautomat kan man også stadig komme til, det samme gælder fiskebilen, og endelig lukker Frisør Carla og Bargisen Beauty den 21. december,

- Var det intentionen med at lukket storcentrene ned? spørger centerforeningsformanden.

- Måske ikke, men der er givet så mange muligheder for at holde åbent i det her, at folk gør det. Naturligvis. Det er årets største handelsuge. Og så kan man godt stille spørgsmålet, om Jyllingecenteret er et storcenter? Vi har tag på vores fællesarealer, som ikke er opvarmede. Men derfor skal vi holde lukket, mens flere mennesker kan shoppe i Stenløsecenteret og i centrum af Roskilde. Det virker ærlig talt lidt specielt, og naturligvis forsøger vi at holde fanen højt, lyder det fra Martin Lorentzen.

arrow Kunstudstilling i butikscenter vender tilbage
13. januar 2021 kl. 06:22 Opdateret: kl. 12:27
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk