25. april 2019
Byrådet i Roskilde har store planer for Kildegården, efter at kommunen har købt rettens tidligere bygninger i området.
Byrådet i Roskilde har store planer for Kildegården, efter at kommunen har købt rettens tidligere bygninger i området.
Foto: Lars Ahn Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En lille splint i fælles fodslag om Kildegården

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En lille splint i fælles fodslag om Kildegården
Roskilde - 27. november 2014 kl. 15:32
Af Kristian Jørgensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er store planer for at omdanne Kildegården til et centrum for fritidsaktivitet og foreningsliv, efter Roskilde Kommune har købt rettens tidligere lokaler, ligesom der er afsat 50 millioner kroner til et spring- og bordtenniscenter.

Det stillede politikere fra alle partier sig i kø for at give hinanden ret i på byrådsmødet onsdag aften. Lige så enige er de i at lave frivilligcenter i det gamle ting- og arresthus på Jernbanegade, som kommunen også har købt. De er sandelig også begejstrede en bloc for at frigive Gråbrødre Skole til boliger, når aftenskolerne flytter med over på Kildegården.

- Jeg tror ikke, det er så tit, man som kommune får sådan nogle appelsiner sendt ned i turbanen. Det sidste tilfælde, jeg kan huske, er da vi fik mulighed for at købe cementgrunden, der nu er blevet til Musicon, sagde Carsten Wickmann (K).S

Der måtte Dansk Folkepartis Merete Dea Larsen dog geare lidt ned for fællesjublen.

- Vi kunne godt tænke os, at vi lige holder fødderne på jorden og finder nogle gode muligheder at bruge det på, uden det bliver et nyt Musicon, sagde hun.

Det var Birgit Pedersen (SF) nødt til at omgående at give sin replik på. For der er afsat 17 millioner kroner til renovering, og det er det. Vist nok.

- Jeg vil ikke stå og sige, at det ikke kan blive dyrere, men det er kun, hvis vi finder noget, der er rigtig meget spændende, sagde hun.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk