6. juni 2020
Hans Emil Olesen (tv) fra Roskilde skal være ny administrerende direktør for Carclub, hvor han skal afløse stifteren Carsten Trapp (th). Foto: PR
Hans Emil Olesen (tv) fra Roskilde skal være ny administrerende direktør for Carclub, hvor han skal afløse stifteren Carsten Trapp (th). Foto: PR
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Eksklusivt bilhus får ny direktør: Skifter værktøjskassen ud med gearkassen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Eksklusivt bilhus får ny direktør: Skifter værktøjskassen ud med gearkassen
Roskilde - 02. januar 2020 kl. 16:33
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hans Emil Olesen fra Roskilde skifter snart værktøjskassen ud med gearkassen. Efter otte år som salgschef i Danmark for det amerikanske firma Stanley Black & Decker tiltræder han den 1. februar 2020 som administrerende direktør for den landsdækkende bilforhandler Carclub, hvor han overtager posten fra stifter Carsten Trapp, der fortsætter i en ny og mere salgs- og kundeorienteret rolle efter 10 år som direktør.

- Vi havde aldrig drømt om at vokse så hurtigt, og Carclub har nu en størrelse, omsætning og kundemængde, hvor det er tid til at skalere op og fokusere på at optimere virksomheden. Vi har brugt et år på at finde den helt rigtige profil, der kan tage Carclub til det næste niveau, siger Carsten Trapp.

Enormt potentiale

Hans Emil Olesen har stor erfaring med salgsledelse, forretningsudvikling og indkøb og afsætning fra sin tid i Stanley Black & Decker. Det var Carclubs profil, vækstpotentiale og et lysende fremtidsperspektiv, der overbeviste ham om skiftet.

- Jeg ser et enormt potentiale i forretningen med muligheder og en stærk profil, som der skal bygges videre på. Der er virkelig muligheder i markedet, og Carclub har den rette ejerkreds, ambition og fundament til at vokse. Min erfaring og kompetencer indenfor forretningsudvikling og skalering skal bidrage til at få Carclub op i en anden liga, siger han.

Masser at tage fat på

Hans Emil Olesen ser det som en spændende mulighed og udfordring at træde ind i en ny branche, da hans erfaringer fra Stanley Black & Decker positivt kan overføres til bilbranchen.

- Det er de samme stærke værktøjer, der tuner motoren - uanset om du sælger el-værktøj eller biler. I Carclub er der masser at tage fat på, de har en stærk position i markedet og har en stor og loyal kundeportefølje. I første omgang skal jeg lære virksomheden bedre at kende, inden vi begynder at strømline og bygge på med en stærk, eksekverbar strategi, der får Carclub til altid at være top of mind i marked, siger Hans Emil Olesen, der også træder ind som partner i virksomheden.

Drømme-afløser

Carsten Trapp fortæller, at det var en enig ejergruppe, der pegede på Hans Emil Olesen. Han ser frem til at frigive mere af sin tid til salg og kunder.

- Hans Emil Olesen kan alt det, jeg drømte om, at min afløser skulle kunne. Det er ikke let at overtage fra en stifter, men jeg ved, vi får et godt samarbejde og den rette synergi. Carclub er én af landets førerende forretninger indenfor salg og leasing, men vi har stadig ambitioner om mere. Vi skal bygge flere ben på vores forretning. Vi ledte målrettet efter en profil udenfor branchen, der kommer med nye idéer og friske øjne, så vi er klar til de næste 10 år, siger Carsten Trapp.

Carclub blev etableret i 2009 af Carsten Trapp og Carsten Hyldal. Gennem de sidste 10 år har bilhuset haft stor succes og er nu landsdækkende med salg og leasing af biler i premium segmentet. I ejerkredsen sidder også Stefan Kaas og forretningsmanden Carsten Mindegaard, der ligeledes har erfaring med forretningsudvikling, og som har flere succesfulde virksomheder bag sig.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk