24. november 2020
Rasmus Hylleberg har skrevet til politikerne i Roskilde om besparelser på daginstitutionsområdet. Rasmus Hylleberg er i øvrigt ikke identisk med Rasmus Hylleberg fra Trekroner, som Venstre har valgt til sin nye folketingskandidat i Roskilde. Foto: Kenn Thomsen
Rasmus Hylleberg har skrevet til politikerne i Roskilde om besparelser på daginstitutionsområdet. Rasmus Hylleberg er i øvrigt ikke identisk med Rasmus Hylleberg fra Trekroner, som Venstre har valgt til sin nye folketingskandidat i Roskilde. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Kære politikere - Vær jeres ansvar voksent!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Kære politikere - Vær jeres ansvar voksent!
Roskilde - 05. oktober 2020 kl. 16:02

Som far til en dreng på fire år, der til dagligt går i en af kommunens daginstitutioner, afleverer jeg altid mit barn med tryghed i maven. Pædagogerne i min drengs børnehave er i mine øjne hverdagens helte, og de har om nogen fortjent de bedste rammebetingelser for at kunne udføre deres erhverv.

arrow Læs også: Tandpleje frygter et total kollaps

Efter coronanedlukningen, hvor de mange særlige tiltag har krævet flere hænder og mindre børnegrupper, har vi og mange andre forældre oplevet gladere børn, pædagoger med mere overskud og generelt en følelse af øget trivsel i daginstitutionen.

Nu vil I så spare 1,5 procent på næste års budget på alle kommunens driftsbudgetter, herunder daginstitutionsområdet. Med henblik på det løft i trivsel, som vi har oplevet i takt med flere ressourcer under corona, så kan jeg som forælder godt sidde tilbage med ondt i maven over sådan en beslutning.

Som forældre er vi nødt til at tro på, at vi afleverer vores børn i gode, trygge rammer, hvor de trives, udvikler sig og får tilstrækkelig, vigtig voksenkontakt. Det er en del af vores usagte samfundskontrakt: vi går på arbejde og betaler kommuneskat, til gengæld skal vi kunne sende vores børn i højkvalitets dagtilbud.

Flere af forældrene i min drengs børnehave har sendt de ansvarlige politikere en mail. Jer, der forvalter de mandater, som vi giver jer. Ikke alle har svaret. Men de der har skyder ansvaret fra sig og placerer det hos Joy Mogensen og hendes forvaltning af de kommunale budgetter, da hun sad som borgmester. Besparelserne bliver kaldt »oprydning« og en nødvendighed for at få økonomien på fode igen. Kære politikere - det er simpelthen ikke godt nok. Politik handler jo i sin grundessens om at prioritere.

Så når I skyder ansvaret fra jer og giver Joy Mogensen skylden for de besparelser, I selv er klar til at stemme igennem fremadrettet, så ser jeg en flok politikere, der ikke er deres ansvar voksent. At spare på ressourcerne på en af vores velfærdssamfunds vigtigste institutioner er både uansvarligt og et udtryk for dårlig dømmekraft.

Jeg vil ikke spises af med, at det er andres skyld. Det er jeres beslutning, det er jeres prioriteringer og det er jeres skyld! Så tag da ansvar for det og stå på mål for det. For apropos voksne - der mangler voksne i vores daginstitutioner. Så at spare yderligere på de få ressourcer, der i forvejen er til rådighed derude er dybt bekymrende for vores børns trivsel, og ikke mindst for fremtiden for den næste generation.

Jeg er glad for, at I politikere svarer mig på min henvendelse. Men at sylte børnene og ikke mindst sit eget ansvar ved blot at give andre skylden er for langt ude og simpelthen bare ikke godt nok. Det må være muligt at spare andre steder. Og så burde det være muligt at inddrage bestyrelser og FKU-udvalg i daginstitutioner for at finde fælles løsninger. Så vær de voksne og tag ansvar!

Rasmus Hylleberg
Sønderlundsvej 82

Roskilde

arrow Borgmester: Vi løber bestemt ikke fra ansvaret
29. september 2020 kl. 14:25 Opdateret: kl. 12:10
arrow Udsultede skoler: Der er intet mere at spare af
29. september 2020 kl. 13:52 Opdateret: kl. 12:10
arrow Barbering af børnepasning får hårde ord med på vejen
29. september 2020 kl. 12:35 Opdateret: kl. 12:08
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk