25. september 2021
Rasmus Hylleberg, folketingskandidat for Venstre i Roskilde, ønsker motorvejsforbindelser til Ringsted og Køge. Foto: Lars Ahn Pedersen
Rasmus Hylleberg, folketingskandidat for Venstre i Roskilde, ønsker motorvejsforbindelser til Ringsted og Køge. Foto: Lars Ahn Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Flere veje skal føre til Roskilde!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Flere veje skal føre til Roskilde!
Roskilde - 07. april 2021 kl. 18:19
Af Rasmus Hylleberg, folketingskandidat for Venstre i Roskilde

Alle veje fører som bekendt til Rom. Det kan Roskilde ikke konkurrere med, men vi er en kommune i vækst, og det skal vi gerne kunne blive ved med at være i mange år.

arrow Læs også: Ønske om førerløse busser, tog og ny motorvej

Det er afgørende for alle os, der bor i Roskilde Kommune og for alle vores virksomheder, der skal kunne tiltrække arbejdskraft fra et stort og voksende opland. Og dertil kommer selvfølgelig de mange besøgende, der gerne vil opleve vores rige natur og kultur - det skulle gerne være en udflugt uden alt for mange bump på vejen, om man så må sige.

Det kræver investeringer i vores kollektive trafik - flere togafgange og S-tog især - og en større udbygning af vejnettet og især motorvejene. Det sidste er desværre mere vanskeligt at skabe opbakning til på tværs af det politiske landskab, selvom motorvejene har mange fordele.

Forleden sagde en nabo til mig, at ingen jysk politiker ville byde sine vælgere den langsomme landevejsforbindelse mellem Roskilde og Ringsted. Det er vist meget præcist. Her i 2021 skal Folketinget forhandle en stor infrastrukturpakke på plads, og vi skulle gerne kunne matche den stærke, jyske »trafikmafia« i Roskilde.

Vores ambition bør være i hvert fald tre nye motorvejsstrækninger inden 2030. Mere end 90 procent af trafikken sker på vejnettet og motorvejstrafikken er tredoblet på 25 år. Det er positivt, fordi motorveje er mest effektive og mest sikre - og så er fremtidens motorveje endda grønne. Forskere på RUC har bl.a. været med til at udvikle mere klimavenlig asfalt, og elbilsrevolutionen betyder, at biler om få år ikke længere forurener.

Først og fremmest skal Frederikssundsmotorvejen gøres færdig. En opdateret analyse fra Vejdirektoratet har netop konkluderet, at det vil være en af de bedste samfundsinvesteringer med et afkast på 600 pct. for hver investeret offentlig krone, og den vil også give et stort løft til trafikken omkring Roskilde og især vores nordlige del af kommunen. Og så skal vi have motorveje til Ringsted og Køge, som er vigtige trafikårer.

Infrastruktur er en livsnerve, og når der er kø på vejene er det, fordi det stadig er bilen, der får hverdagen til at hænge sammen for mange af os. Det kan langt fra løses alene med udbygning af den kollektive trafik.

Den gode nyhed er dog, at fremtiden ikke er et valg mellem grønne tog og forurenende privatbilisme. Fremtidens motorveje bliver grønne, og det er en af de smukke gevinster ved den grønne omstilling!

arrow Venstre vil kæmpe for motorvej mellem Ringsted og Roskilde
22. november 2019 kl. 19:30 Opdateret: kl. 18:38
Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk