17. april 2021
Den nye prof-formand Lars-Chr. Brask har trukket på sine erhvervskontakter og sin gamle fodboldven, den tidligere landsholdsspiller Thomas Helveg.
gallery icon

Se billedserie

Den nye prof-formand Lars-Chr. Brask har trukket på sine erhvervskontakter og sin gamle fodboldven, den tidligere landsholdsspiller Thomas Helveg.
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brask bruger sit netværk hos KFUM - får erhvervsfolk ind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brask bruger sit netværk hos KFUM - får erhvervsfolk ind
Opdateret 04. marts 2021 kl. 13:57
Roskilde - 04. marts 2021 kl. 13:54
Af Foto: Jan Partoft

Når Lars-Chr. Brask sætter sit i stolen som formand for det nye professionelle selskab hos Roskilde KFUM, trækker han på sit store netværk blandt erhvervsfolk til at sammensætte en stærk bestyrelse. Desunden kommer den mangeårige landsholdsspiller og prof-spiller i Italien Thomas Helveg også med.

arrow Læs også: Brask er tilbage ved bolden

Alt det kom frem, da fodboldklubben på Lillevang torsdag middag præsenterede sine planer om at oprette et proffessionelt selskab for bedre at leve op til kravene, efter at førsteholdet sidste sommer spillede sig op i 2. Division Øst.

Formanden Allan Marcussen forklarede, at det var blevet nødvendigt at oprette sådan et aktieselskab til at stå for førsteholdets professionelle fodbold. Men amatørklubben vil fortsat bevare den afgørende kontrol, selv om der kommer nye aktionærer med. Samtidig ønsker man også at bevare den særlige KFUM-ånd, hvor klub-sammenhold og social forståelse har spillet en stor og afgørende rolle for den store fremgang gennem årene.

F.eks. oprettes et særligt 'kultur-udvalg' med gamle koryfæer som Gerhard Klatschka og Tage Jørgensen skal sørge for, at prof-selskabet ikke bliver en selvstændig planet med sin egen bane.

Gode værdier
Lars-Chr. Brask, der først var valgt til byrådet for Venstre, men som siden er skiftet til Liberal Alliance, har en engelsk erhvervs-karriere bag sig.

Han er også meget interesseret i sin hjembys fodbold. For nogle år siden var han formand for FC Roskilde i en kort periode, før han kom på kant med den daværende hovedaktionær Bo Tue og røg ud.

Allerede i denne periode havde han også fået Thomas Helveg tilknyttet FCR, men det stoppede sammen med Brask.

- Jeg er nu kommet her på Lillevang gennem flere år og synes, at klubben har nogle både gode og sunde værdier. Derfor sagde jeg ja, da jeg blev spurgt, om jeg ville være formand for en ny prof-afdeling.

- Nu er det fint, at man har visioner om fremtiden for klubben. Men for at det kan lykkes, skal man også have nogle rigtige folk, der kan gennemføre det i virkeligheden, forklarede Brask.

- Vi skal fortsat opbygge klubben ved at sætte tæring efter næring, understregede han.

Blandt de øvrige deltagere i den nye bestyrelse for prof-afdelingen er erhvervsfolkene Finn Lohff og Michael Albrechtslund, hvis mor i sin tid ejede Roskilde Turistfart.

Klubbens stærke mand, sportschef Pierre Overgaard, bliver nu samtidig direktør i det nye prof-selskab.

Planen er, at det nuværende budget på 250.000 kroner til divisionsholdet i løbet af et par år skal vokse til 3 millioner kroner om året.

tk

arrow Her er KFUM-holdet bag Brask
04. marts 2021 kl. 16:37 Opdateret: kl. 16:37
arrow Roskilde KFUM danner aktieselskab
01. marts 2021 kl. 17:13 Opdateret: kl. 17:13
arrow Brask prof-formand hos KFUM
01. marts 2021 kl. 15:25 Opdateret: kl. 15:35
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk