18. november 2018
Indsatsleder Niels Rasmussen fra Østsjællands Beredskab fik kørt en del kilometer på vejene onsdag eftermiddag, hvor han inden for få timer først skulle til en markbrand på Hvedstrupvej, derefter sydpå til en markbrand på Valorevej, inden han måtte retur nordpå til en tredje markbrand på Gundsølillevej i Tågerup. Foto: Kenn Thomsen
Indsatsleder Niels Rasmussen fra Østsjællands Beredskab fik kørt en del kilometer på vejene onsdag eftermiddag, hvor han inden for få timer først skulle til en markbrand på Hvedstrupvej, derefter sydpå til en markbrand på Valorevej, inden han måtte retur nordpå til en tredje markbrand på Gundsølillevej i Tågerup. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brandvæsen ude til tre markbrande inden for få timer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brandvæsen ude til tre markbrande inden for få timer
Opdateret 26. juli 2018 kl. 10:37
Roskilde - 26. juli 2018 kl. 10:33
Af Lars Ahn Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Først den ene vej, og så den anden vej ... Indsatsleder Niels Rasmussen fra Østsjællands Beredskab havde en travl onsdag eftermiddag, da markbrande først førte ham til den nordlige ende af Roskilde Kommune, derefter til den sydlige del og siden tilbage igen.

arrow Læs også: Frugtplantager er ikke forsikret mod brand

Det begyndte klokken 14.15, hvor der blev meldt om en brand på en mark på Hvedstrupvej. Her havde en gnist fra en mejetærsker fået antændt en brand, som landmanden ikke selv var i stand til at slukke.

- De fortalte, at de faktisk selv havde slukket fem mindre brande dagen før. Det viser både, hvor tørt det er for tiden, og hvor meget folk selv holder øje med brandfaren, siger Niels Rasmussen.

Men det var ikke det eneste positive, som indsatslederen tager med fra episoden. Da brandfolkene nåede frem til stedet, viste det sig, at landmanden havde sørget for at høste korn omkring branden, så den hurtigt kunne inddæmmes.

- Så man kan sige, at landmanden selv var kommet til at starte branden, men at han også gjorde et godt arbejde for at få den stoppet igen, lyder det rosende fra Niels Rasmussen.

Efterfølgende mødte en nabo op med en såkaldt tallerkenharver, så der kunne trækkes et brandbælte omkring brandstedet og dermed sikre, at branden ikke kunne brede sig, hvis den skulle blusse op igen. Ydermere ringede en anden nabo til vagtcentralen og tilbød at komme forbi med en gyllevogn fyldt med vand.

- Vi havde dog rigeligt med vand, så det takkede vi nej til. Men det viser, at folk er villige til at hjælpe hinanden, siger Niels Rasmussen.

Niels Rasmussen var ved at gøre tingene færdig på Hvedstrupvej efter halvanden times indsats, da han blev kontaktet af sin kollega fra Østsjællands Beredskab afdeling Køge-Solrød, som bad om assistance til en stor markbrand på Valorevej nær Viby, men inde i Køge Kommune.

Mens Niels Rasmussen var på Valorevej, indløb der klokken 16.30 en melding om en brand på Gundsølillevej i Tågerup nær Roskilde Lille Skole. Branden var af ukendte årsager opstået i noget græs, der siden bredte sig til kornet på en mark. Førsteprioritet blev at sikre skolen og derefter marken, og det lykkedes i begge tilfælde. Dermed kunne brandfolkene sætte punktum for et par travle timer.

arrow Karin blev mester i mjød ved et tilfælde
26. maj 2018 kl. 09:30 Opdateret: kl. 13:27
arrow Æblemjød genvinder DM-titel
22. juli 2016 kl. 15:21 Opdateret: kl. 10:20

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk