14. december 2019
Lysten til at markere sig som opposition til borgmesterpartiet har været stor, siden Tomas Breddam (stående) tiltrådte som borgmester. Foto: Anders Ole Olsen
Lysten til at markere sig som opposition til borgmesterpartiet har været stor, siden Tomas Breddam (stående) tiltrådte som borgmester. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester spændt på ekstra gear

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester spændt på ekstra gear
Roskilde - 19. november 2019 kl. 18:22
Af Steen Østbjerg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tomas Breddams navn havde ikke stået på døren til borgmesterkontoret i mange dage, før han skulle levere sit svendestykke som ny borgmester, et budgetforlig. Han kunne dog berolige sig selv med, at der var erklæret en form for borgfred på byrådet i forbindelse med borgmesterskiftet lige efter sommerferien. Men den borgfred synes han ikke, han har mærket så meget til.

arrow Læs også: Samarbejde er blevet »voldsomt meget bedre«

- Ved overgangen for 100 dage siden sagde alle gruppeformændene, at de ville give mig 100 dage, og så ville de gå til den. Det håber jeg ikke er sandheden! For hvis de har et gear til og kan lægge noget mere oveni i forhold til det, der har været, så tænker jeg, der bliver hedt! siger Tomas Breddam og griner.

Han er helt indforstået med, at alle partier per definition prøver at få sine ting igennem, og at det også er i alles interesse, at man kan se forskel på de forskellige politiske partier.

- Men der har også været andre sager, som vi godt kunne have løst, uden at vi skulle i kødet på hinanden. Det kan være, at det skyldes, at jeg selv oplever tingene fra en anden position nu, men jeg synes, at det har fået et gear opad. At der er blevet dét flere sager, og at der er blevet dén større uenighed omkring enkelte ting. Det har været karakteristisk for byrådsmøderne, at der er kommet lidt mere kant på, og at de i tid har været mere omfangsrige. Der er helt klart behov for nu at markere sig mere selvstændigt i byrådssalen, siger Tomas Breddam.

- Om det går over, ved jeg ikke, men hvis jeg skal tro, hvad mine kolleger sagde for 100 dage siden, bliver det værre nu! Og det overraskede mig faktisk, for når jeg er gået ind i den her rolle, har det bare været som den, der lige stillede sig foran for det samme socialdemokratiske projekt med den samme linje, som vi har haft hele tiden - men sådan bliver man jo ikke set, siger Tomas Breddam.

arrow Ny rorgænger runder 100 dage
19. november 2019 kl. 14:08 Opdateret: kl. 12:30

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk