20. februar 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Svømmehal til 200 millioner: Borgmester har ikke overblik over økonomien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svømmehal til 200 millioner: Borgmester har ikke overblik over økonomien
Opdateret 16. januar 2020 kl. 14:46
Roskilde - 16. januar 2020 kl. 12:29
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvad ender Roskildes nye skandaleramte svømmehal med at koste? Det spørgsmål er der ingen politikere, som tør give deres bud på til citat, men i krogene tales der om et beløb på alt fra 185 millioner kroner til over 200 millioner kroner.

arrow Læs også: Ufattelig dyr svømmehal er først klar i april 2021

Det er ellers ikke længere siden end ved budgetlægningen i oktober, at der blev givet en ekstrabevilling til svømmehallen på 20 millioner kroner. Da kravlede prisen op på 175 millioner kroner.

Borgmester Tomas Breddam (S) melder nu direkte ud, at han lige nu ikke har økonomisk overblik over byggeriet.

- Den info, jeg har, er, at vi p.t. ikke har overblik over økonomien. Det er vores forvaltning ved at skabe, både over økonomi og tidsplan, siger Tomas Breddam til DAGBLADET Roskilde.

Svømmehallen stod oprindelig til at koste svimlende 135 millioner kroner. De ser - her fem år efter, at vinderprojektet blev afsløret - knap så svimlende ud.

Hvis svømmehallen lander på en pris på 200 millioner kroner vil den have sprængt det oprindelige budget med 48 procent.

Roskilde Kommune kunne ikke få en entreprenør til at påtage sig opgaven som hovedentreprenør, og derfor endte projektet med at blive udbudt i delentrepriser. I dag arbejder 11 virksomheder på projektet.

arrow Hård socialdemokratisk kritik af svømmehal: - Det kører piv-ringe
16. januar 2020 kl. 14:57 Opdateret: kl. 14:57
arrow Fyret fra svømmehal - bygger kulturhus i Viby
15. januar 2020 kl. 12:46 Opdateret: kl. 15:37

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk