20. november 2019
Pia Hytting tænkte, at nogen måtte hjælpe stormflodsofrene i Jyllinge Nordmark. Ideen fører nu til en arbejdsdag søndag den 22. december, og på facebook giver folk raskt væk ejendele til dem, der har mistet alt. Arbejdsdagen skal bruges på at rydde op udendørs. Her på Strandvænget betyder det fx oprydning af siv og tang, der fylder alle indkørsler og haver.
Pia Hytting tænkte, at nogen måtte hjælpe stormflodsofrene i Jyllinge Nordmark. Ideen fører nu til en arbejdsdag søndag den 22. december, og på facebook giver folk raskt væk ejendele til dem, der har mistet alt. Arbejdsdagen skal bruges på at rydde op udendørs. Her på Strandvænget betyder det fx oprydning af siv og tang, der fylder alle indkørsler og haver.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgere laver arbejdsdag for stormflodsramte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgere laver arbejdsdag for stormflodsramte
Opdateret 17. december 2013 kl. 11:28
Roskilde - 14. december 2013 kl. 08:54
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Roskilde: Jyllinge er i chok. Overalt hvor man færdes i byen, er samtaleemnet de flere hundrede familier, som sidste fredag fik revet deres huse, deres hjem og ejendele ud af hænderne da stormfloden fejede gennem den nordlige del af Jyllinge. Og rigtig mange snakker om, hvordan man kan hjælpe.

arrow Læs også: Kirke tilbyder at holde fælles juleaften for storm-ofre

Facebookgruppen »Oversvømmelser i Jyllinge - ønskes/haves« har allerede små 600 medlemmer. Og der gives flittigt væk; babysenge, hundekurve, madrasser, babybadekar, børnetøj. Alt hvad der kunne tænkes at være behov for, når ens hjem er sejlet væk i vandmasserne.

- Det virker som om, rigtig mange er gået hjem og har set sig om efter ting, de kan undvære. Det har afgjort grebet meget mere om sig, end jeg nogensinde havde regnet med. Kirken vil arrangere noget med lektiehjælp, fællesspisning og måske juleaften. Andre arbejder på en arbejdsdag, som en tredje prøver at skaffe containere til, fortæller Pia Hytting, initiativtager til gruppen.

Arbejdsdagen er den 22. december fra klokken 9-15 med start ved rundkørslen, og kan man bare være med et par timer, er det bedre end ingenting. Kvickly har i øvrigt allerede lovet at sponsorere sandwich og drikkevarer til dem, der dukker op.

- Uagtet hvor mange vi bliver, så fordeler vi os bare. Men det kunne være dejligt, om områdets grundejerforeningsformænd kunne melde ind med dem, der har mest brug for hjælp, siger Pia Hytting.

Læs mere om konsekvenserne af stormfloden i DAGBLADET Roskilde.

arrow Efter stormfloden - normalt eksisterer ikke
14. december 2013 kl. 08:52 Opdateret: kl. 16:57
arrow Efter stormflod: Sommerhus brændt ned
12. december 2013 kl. 10:57 Opdateret: kl. 10:57
arrow Atomaffaldet tæt på at have »røven i vandskorpen«
12. december 2013 kl. 07:20 Opdateret: kl. 14:22

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk