

Se billedserie
I anledning af det usædvanligt gode vejr, genudgiver vi denne artikel, der er særdeles aktuel i denne uge. Man kunne læse den første gang under den varme sommer i 2018.
Holbæk Sygehus, der har en af landets største medicinske afdelinger, har i den varme sommer ganske usædvanligt konstant 10-15 mennesker indlagt, der har drukket for meget postevand.
De skal ofte behandles i 10-12 dage, og enkelte må på intensivafdelingen.
- De tror, at de har gjort det rigtige og fulgt rådet om at drikke mindst to liter om dagen. Men hvis det udelukkende er postevand, skyller man vigtige salte ud af kroppen, og det kan være dødeligt, forklarer Henrik Ancher Sørensen, ledende overlæge på Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus.
Han har været i kontakt med Odense Universitetshospital og Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, hvor man ser samme tendens i år.
Henrik Ancher Sørensen oplyser, at man kan få bevidstheds-svækkelse og gå i krampe allerede ved et indtag af postevand på 2,5-3 liter, når man samtidig sveder salt ud af kroppen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her