13. juni 2021
I middelalderen var området nord for domkirken en bydel i Skt. Hans sogn, og her boede mange af kannikerne. Niels Hemmingsen har formentligt haft sin gang i bydelen. Foto: Henrik Denman
I middelalderen var området nord for domkirken en bydel i Skt. Hans sogn, og her boede mange af kannikerne. Niels Hemmingsen har formentligt haft sin gang i bydelen. Foto: Henrik Denman
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Berømt teolog blev sendt i eksil i Roskilde af kongen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Berømt teolog blev sendt i eksil i Roskilde af kongen
Roskilde - 17. maj 2021 kl. 17:23
Af Henrik Denman

Den 1. august 1579 flyttede en af Europas mest berømte teologer fra København til Roskilde. Sammen med sin hustru flyttede han ind i en ejendom, som han ejede i Roskilde, og her kom han til at bo de følgende 20 år, indtil han døde i år 1600.

arrow Læs også: Boghandler-sønnen fra Roskilde blev berømt børnelæge

Hans navn var Niels Hemmingsen, han var 66 år gammel, og han var før Søren Kierkegaard den internationalt mest kendte og indflydelsesrige danske teolog.

Det usædvanlige var, at han flyttede til Roskilde, fordi han var sendt i eksil af kong Frederik 2. Niels Hemmingsen var på det tidspunkt højt på strå. Han var professor ved universitetet i København, en af de førende rådgivere for kongen og styret, og hans anseelse og europæiske berømmelse havde i mange år bare fuldt en stigende kurve.

Men i 1579 skete der noget afgørende. Kongen suspenderede ham fra de højt profilerede embeder og degraderede ham - han gik fra at være professor i København til at være kannik i Roskilde, dvs. en gejstlig, der var beskæftiget ved bispedømmet i Roskilde.

Hvem var den berømte Niels Hemmingsen? Og hvordan var han havnet i en så prekær situation, at kongen valgte at sende ham i eksil til Roskilde?

Niels Hemmingsens skæbne handler om en teolog, der kom i klemme i de stridbare årtier, der fulgte efter Reformationen i Danmark i 1536. Niels Hemmingsen står som et eksempel på en teolog, der baksede med Danmarks overgang fra at være et katolsk til at være luthersk land.

Portræt af Niels Hemmingsen udført omkring 1595 af en ukendt kunstner. Originalen hænger på det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg.

I skole i Roskilde

Han blev født i 1513 i landsbyen Errindlev på Lolland. Han var bondesøn og kom fra »simple, men hæderlige forældre«, som det blev sagt ved hans begravelse. Hans far døde tidligt, og derefter tog hans farbror sig af drengen.

I Iokalsamfundet blev det hurtigt fornemmet, at han havde boglige evner, så han blev sendt i skole i Nysted på Lolland. I de følgende år var han på latinskolerne i Nakskov, Nykøbing Falster, Slagelse og Roskilde. Det var dengang ikke ualmindeligt, at drenge skiftede fra skole til skole.

Han var elev på Roskilde Latinskole formentlig i 1532-1534. Efter et ophold i Lund var han rede til at rejse til det berømte universitet i Wittenberg, hvor han blev indskrevet i oktober 1537 - blot et år efter Reformationen i Danmark.

Turen til Wittenberg foregik med apostlenes heste. Ud over strabadserne blev han overfaldet på vejen, så han ankom næsten nøgen til byen, hvor alle protestantiske studerende skulle læse, hvis de ville have store stillinger inden for kirken i Danmark.

Roskilde Katedralskoles nuværende bygning er opført i 1842 og hedder i dag Roskilde Gymnasium. Den afløste den gamle latinskole fra middelalderen, hvor Niels Hemmingsen fik undervisning i 1530-erne, og hvor han førte tilsyn i de seneste år af sit liv. Foto: Henrik Denman

Sammen med Luther

Han modtog undervisning af Luther, men hans vigtigste lærer var reformatoren Philipp Melanchton, der gjorde et uudsletteligt indtryk på ham.

Efter at have fuldendt studierne i Sachsen kom han til Københavns Universitet, hvor han fik professorater på først det filosofiske, siden det teologiske fakultet. Det var dengang det fineste blandt fakulteterne og havde de højeste professorlønninger. Niels Hemmingsen udgav et stort antal værker både på latin og dansk.

Med årene kom Niels Hemmingsen til at være en af kongens vigtige rådgivere, og han hjalp kongen på områder, der kan virke aktuelle også i dag.

Han skrev således de såkaldte »Fremmedartikler« i 1569, der var en liste over trosudsagn, som udlændinge skulle skrive under på for at få opholdstilladelse. Senere skrev han ægteskabslovgivningen, der byggede på en luthersk forståelse af ægteskabet som den bedste levemåde for verdslige.

Han spillede en vigtig rolle i opbygningen af luthersk kultur, mentalitet og stat i Danmark - et fundament, som danskerne i vid udstrækning lever efter i dag. I 1579 blev tingene imidlertid totalt forandret, da Frederik 2. suspenderede ham og forviste ham til Roskilde. Hvad var der dog sket?

Rødt kort af kongen

Den officielle forklaring fra kongens side var, at Niels Hemmingsen havde givet udtryk for en opfattelse af nadveren. I 1500-tallet var nadverlæren en af de helt centrale skillelinjer mellem de religiøse og teologiske retninger, også indenfor protestantismen. Og her kom så Danmarks største kirkelige kapacitet, nemlig Niels Hemmingsen, og talte for en nadverforståelse, som ikke var en del af landets lære. Det måtte give bagslag.

Men helt så simpelt var det dog ikke. Den danske konge var blevet kraftigt tilskyndet til at straffe Niels Hemmingsen. Kongen var i familie med den mægtige kurfyrste August af Sachsen, der var gift med kongens søster Anna. August tålte ingen slinger i valsen. Enhver, der gav udtryk for en anden opfattelse, end hvad han og hans hofteologer fandt luthersk, skulle ned på nakken.

Da August af Sachsen fik at vide, at Niels Hemmingsen havde en anden mening om det teologiske spørgsmål, gav han i klare vendinger den danske konge besked om, at Niels Hemmingsen måtte bøde med sit embede. Kong Frederik så sig presset til at forflytte den populære og berømte professor til Roskilde.

Tre ægteskaber

Niels Hemmingsen gjorde, som han var beordret til. Han flyttede ind i en gård i Roskilde, som han ejede i forvejen. Desværre ved man ikke, hvor i byen gården lå, og store dele af det middelalderlige Roskilde brændte ned i løbet af 1700-tallet.

Han har formentlig haft sin gang i den bydel, der lå ved Provstevænget ned mod Byparken. I dag er det en mark, hvor man kan se ruinerne af Skt. Hans Kirke, men på Niels Hemmingsens tid var området bebygget. Her boede domkirkens degn, provst og kantor og mange af kannikerne.

I privatlivet oplevede Niels Hemmingsen sorg og problemer flere gange i livet. Hans første kone var utro mod ham, og han valgte at blive skilt fra hende efter flere forargelige optrin. Da han var flyttet til Roskilde, døde hans anden hustru Marina Madsdatter blot et år efter, den 7. december 1580. I Roskilde levede han som enkemand i nogle år, inden han giftede sig for tredje gang med Birgitte Lauritsdatter.

Roskilde har ikke mange bevarede bygninger fra Middelalderen. I Roskilde Miniby på Skt. Ibs Vej kan man se en model af, hvordan Roskilde så ud omkring år 1400. Foto: Kenn Thomsen

Travle år i Roskilde

Selv om han var faldet i kongelig unåde, var forvisningen til Roskilde dog ikke på vand og brød. Kongen og universitetet sørgede for, at han i Roskilde kunne leve behageligt som en formuende mand. Den gamle lærde var allerede kannik, så han havde noget at leve af. Han blev i Roskilde residerende kannik, hvilket betød arbejdsopgaver i byen og ekstraindtægter.

Han kunne hellige sig sit forfatterskab, og som kannik i Roskilde skulle han rådgive i mange byggesager, og han skulle dømme i ægteskabssager. Han tog sig mest af arbejdet som tilsynsførende med latinskolen - hans egen gamle skole.

For mange besøgende gav Roskilde på Niels Hemmingsens tid indtryk af at være en lidt søvnig landsby. De besøgende blev dog imponeret af byens skønhed og de mange kilder, der drev flere møller, smukke haver og righoldige fiskedamme. Byen var samtidig præget af Reformations omvæltninger med rester af gamle kirker og klostre og rester af munkesten.

Fornemme gæster

Men byens indbyggere kunne med mellemrum gøre store øjne, når kongelige og adelsmænd fra ind- og udland gæstede byen - og ofte var det for at besøge Niels Hemmingsen. Det var gæster, der understregede hans fortsatte berømmelse i udlandet.

I 1590 besøgte kong Jakob af Skotland Niels Hemmingsen. Han var året før blevet gift med Christian 4.s søster og opholdt sig i Danmark. Han skrev om sit ophold, at han brugte tiden på »at drikke og drive den af på vor gamle manér«, og under opholdet rejste han til Roskilde, hvor han underholdt sig med Niels Hemmingsen, de spiste sammen og førte lange samtaler.

Året efter fik han besøg af den 14-årige Christian 4, der var blevet konge i 1588, og som skrev følgende om Niels Hemmingsen i en stiløvelse:

»Nu har jeg for første gang set ham i bispegården i Roskilde, og så vidt jeg kunne dømme med mine unge år og på grundlag af vort korte samtale, synes det mig, at han var en udmærket lærd mand.«

Niels Hemmingsen blev 84 år - en høj alder på den tid. Livet igennem havde han et godt helbred, men synet svigtede ham og han blev til sidst blind.

Han døde i Roskilde den 23. maj 1600 og blev begravet i Roskilde Domkirke, hvor man kan se hans gravsten.

Niels Hemmingsens gravsten i Roskilde Domkirke. Gravstenens relief viser ham som lærer ved katederet omgivet af elever. Den næsten udviskede gravskrift siger: Mod forventning indviklet i skæbnesvangre teologiske stridigheder, viste han sig retskaffen, og ved kongens velvilje blev der givet oldingen et kærkomment og lykkeligt otium efter skolens langvarige strid.

arrow Roskildedrengen bag Davids Samling
27. maj 2021 kl. 18:16 Opdateret: kl. 13:11
arrow Musikeren fra Roskilde, der skrev »Dansevise«
09. maj 2021 kl. 06:17 Opdateret: kl. 15:53
arrow Operasangeren, der spillede jazz i Roskilde
25. april 2021 kl. 05:17 Opdateret: kl. 17:15
Hvor langt tror du Danmark når ved EM
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk