20. september 2019
Halskæden var en del af Franz Beckerlees look, mens han var med i Gasolin?, hvor den optræder på mange af billederne af bandet. Foto: Peder Bundgaard
gallery icon

Se billedserie

Halskæden var en del af Franz Beckerlees look, mens han var med i Gasolin?, hvor den optræder på mange af billederne af bandet. Foto: Peder Bundgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Beckerlees halskæde skal være pæn til Gasolin'-udstilling - men ikke for pæn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Beckerlees halskæde skal være pæn til Gasolin'-udstilling - men ikke for pæn
Roskilde - 03. september 2019 kl. 15:46
Af Lars Ahn Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er en ikke hvilken som helst halskæde, som konservator Unn Gelting fra museumskoncernen ROMU har mellem hænderne i disse dage. Halskæden tilhører guitaristen Franz Beckerlee og hang nærmest fast om halsen på ham i Gasolin's storhedstid i 70erne. Nu skal den være en del af Ragnarocks særudstilling »Så kom med mig - Gasolin' 1969-78«, der åbner den 13. september, men forinden skal den lige gøres i stand.

arrow Læs også: Instruktør af Gasolin'-dokumentar glad for filmens lange levetid

- En af betingelserne for, at vi måtte låne den, var, at vi sørgede for, at den blev pudset, så den bliver pæn og ren, siger Unn Gelting.

På den anden side må halskæden heller ikke blive alt for pæn og ren.

- Den må godt have lidt patina og se gammel ud, så jeg skal finde en gylden middelvej, siger hun.

Franz Beckerlee begyndte at gå med halskæden i midt-70erne, og den fik en personlig betydning for ham.

- Han fik vedhæng af forskellige venner, så halskæden blev løbende udbygget og er helt unik for ham. Han havde den med på mange billeder, så den blev en del af Gasolin's æstetiske univers, siger Mia Ramsing, formidlingsinspektør hos Romu.

Planen er, at halskæden skal udstilles sammen med Franz Beckerlees Gasolin'-jakker, som er udlånt af Nationalmuseet. Men inden da skal Unn Gelting lige være færdig med konserveringsarbejdet.

Det er ikke en helt enkel opgave, for halskæden består som nævnt ikke kun af metal, men har også en kaninfod, et trækors og et par tænder.

- Så jeg kan ikke bare dyppe den i sæbe og vand, men må bruge forskellige slags pudsemidler og sæbeblandinger. Jeg blander mit eget opvaskemiddel og renser forsigtigt med en vatpind, for nogle af tingene ikke kan tåle for meget vand. Det kommer nok til at tage en dags tid, fordi der er så mange forskellige ting, siger Unn Gelting.

arrow Derfor skrives Gasolin' med apostrof
13. september 2019 kl. 12:10 Opdateret: kl. 12:10
arrow Se billederne: Beckerlee til åbning af Gasolin'-udstilling
12. september 2019 kl. 19:39 Opdateret: kl. 19:39
arrow Kom med dine fortællinger om Gasolin'
10. september 2019 kl. 10:03 Opdateret: kl. 12:59
Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk