7. august 2020
- Alle »fysserne« har haft hende, for hun har fejlet mange ting. Hun er ligesom kronprinsen, hun træner altid videre, siger Niels Honoré om Metha Lyngø, der blev modtaget med flag af personalet i FysioDanmark Roskilde. Foto: Anna Weinø
- Alle »fysserne« har haft hende, for hun har fejlet mange ting. Hun er ligesom kronprinsen, hun træner altid videre, siger Niels Honoré om Metha Lyngø, der blev modtaget med flag af personalet i FysioDanmark Roskilde. Foto: Anna Weinø
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 90-års fødselsdag: Metha er træningscenterets ældste medlem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

90-års fødselsdag: Metha er træningscenterets ældste medlem
Opdateret 03. juli 2020 kl. 21:17
Roskilde - 03. juli 2020 kl. 14:55
Af Anna Weinø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De står som en indgangsportal med flag i hænderne og T-shirts med skriften FysioDanmark. Et medlem går ind ad døren med et forvirret udtryk over velkomsten.

- Velkommen til træning, siger en ansat i spøg.

Niels Honoré, sundhedsdirektør i FysioDanmark Roskilde, giver sig til at forklare.

- Vi fejrer Methas fødselsdag, siger han, og den forvirrede gæst ser straks mindre forvirret ud.

Metha er kendt af mange medlemmer og alle medarbejdere i træningscenteret.

- Metha er særlig, fordi hun er én af dem, der har været her længst. Hun plejer at sige, at hun flyttede ind sammen med møblerne fra klinikken på Skomagergade, siger Niels Honoré

Så var der sgu gået 17 år

Det er ham, der er skyld i, at personalet står stimlet sammen ved indgangen og venter på Metha Lyngø.

For 17 år siden lovede han hende, at hvis hun trænede hårdt og hyppigt, så ville han holde hendes 90-års fødselsdag.

Siden har Metha Lyngø trænet to gange om ugen i FysioDanmark Roskilde på Københavnsvej, og hun var en af de første, der kom igen efter coronanedlukningen. Da Niels Honoré for et par uger siden mødte en smilende Metha i forbifarten, kom han i tanker om sit løfte og strøg ind til journalerne.

- Wupti, der var sgu lige gået 17 år, og Metha fylder 90 om lidt, siger Niels Honoré, der hurtigt fik stablet en surprise-fødselsdag på benene.

For mange år siden lovede Niels Honoré, at hvis Metha Lyngø begyndte at træne regelmæssigt og hårdt, ville han holde hendes 90-års fødselsdag. Og det løfte holdt han. Foto: Mie Neel

Surprise!

Klokken er lidt i 12 torsdag den 2. juli, og Metha tror bare, at hun skal ned og træne med sin fysioterapeut.

De har fyldt hende med hvide løgne, så hun kommer præcis klokken 12, selvom hun normalt træner senere på dagen.

Først kommer rollatoren til syne. Så Metha selv med et forbavset ansigtsudtryk.

Hun smiler, da den store forsamling giver sig til at synge: »Metha har fødselsdag, og det har hun jo, og det er på lørdag.«

- Jeg blev meget overrasket, for jeg troede, det var noget fis, Niels lavede. Alle de mennesker, flagene, klap og sang og det hele! siger Metha Lyngø.

Faldet mange gange

Det var ikke kun fis. I personalestuen er der jordbær med fløde og kaffe på kanden. Metha får blomster, og Niels holder tale.

- Du er godt nok faldet mange gange. Altså symbolsk. Der har været mange undskyldninger for ikke at træne, men du har rejst dig hver gang, og det er fantastisk, at du om to dage kan fejre din 90-års fødselsdag, siger Niels Honoré.

- Nu skal du ikke love mere, for jeg har planer om at blive 100, siger Metha Lyngø.

Da talen er forbi, bryder personalet langsomt op. De skal videre med deres arbejde, og Metha Lyngø skal videre med sin træning.

- Nu må vi se, om der er nogen, der vil træne med mig, eller om jeg må gøre det selv, siger hun og rejser sig fra stolen.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk