19. oktober 2019
John Petersson til de paralympiske lege i Rio. Her sammen med OL-guldvinderen i bordtennis, Peter Rosenmeier.
John Petersson til de paralympiske lege i Rio. Her sammen med OL-guldvinderen i bordtennis, Peter Rosenmeier.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: - Vi skal kæmpe for handicapidrætten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Vi skal kæmpe for handicapidrætten
Roskilde - 21. juni 2018 kl. 09:19
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

John Petersson, kendt som hele Danmarks piskeris har for længst lagt bedebukserne på hylden. I dag knokler han benhårdt for bedre forhold for handicapidrætten.

arrow Læs også: »Piskeriset« ny formand for hallerne

- Vi skal have flere og bedre partnerskabsaftaler med specialforbundene. Hvorfor skal en handicappet svømmer ikke have adgang til det setup, de ikke-handicappede svømmere drager nytte af? Det er sporten, der skal være i centrum, ikke udøverens fysiske fremtoning. De er jo alle svømmere, forklarer John Petersson til DAGBLADET Roskilde.

John Petersson ser gerne, at flere handicappede dyrker sport.

- Selv om det er 2017, så tror jeg, at mange handicappede fortsat har problemer med at vise sig i et omklædningsrum og i en idrætshal. Derfor er der et stykke vej at gå endnu. Vi har brug for at være et samfund, hvor det at identificere sig med en para-atlet er normalt. Der skal ikke være forskel på at se op til Daniel Wagner (para-atlet og verdensmester i længdespring) og Usain Bolt.

Selv om John Peterssons hjerte banker for »ligestilling« mellem raske- og para-atleter, så tror han ikke på, at et OL, hvor para-atleterne og rask-atleterne er samlet, vil gavne para-atleterne.

- Jeg har været til de Paralympiske Lege (PL). Det er kæmpestort. Forestil dig hvor stort et rask-OL så er. Para-atleterne vil simpelthen drukne. Hvem vil pressen helst eksponere - mig eller Michael Phelps? spørger han retorisk.

John Petersson blev kendt for sine 15 PL-medaljer ved fem PL, og i 1988 fik han kælenavnet »Piskeriset« af en journalist. Det kælenavn har holdt ved lige siden.

- Jeg elsker det navn. Jeg forbinder kun gode ting med det. Fx så husker jeg en mor her i Jyllinge, som jeg ikke kender. Hun så mig på gaden med sine børn. En af ungerne sagde til moderen »se ham«. Og moderens svar var bare »Ja. Det er Piskeriset. Han var god til at svømme«. Så bliver jeg sgu glad. Til gengæld blev jeg sur, da en eller anden journalist begyndte at kalde Bjarne Riis for piskeriset, da han i 1996 vandt Tour de France. Han bliver aldrig »Piskeriset«, griner John Petersson.

Den fulde artikel med John Petersson er bragt i DAGBLADET Roskilde tidligere i 2018.

arrow Fjordglimt har fået sat fart på indsamlinger
30. marts 2019 kl. 11:25 Opdateret: kl. 18:34
arrow Roskildes største OL-præstation: »Piskeriset« vandt suverænt
23. juni 2018 kl. 00:08 Opdateret: kl. 23:23
arrow »Piskeriset«: Handicap- og raskidrætten skal have ens vilkår
05. januar 2018 kl. 17:42 Opdateret: kl. 12:14
Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk