2. december 2020
Patrick Spiegelberg (til venstre) og Nicolaj Madsen glæder sig til at vise deltagerne, hvor uhyggeligt de har forvandlet Dyrskuepladsen.
Patrick Spiegelberg (til venstre) og Nicolaj Madsen glæder sig til at vise deltagerne, hvor uhyggeligt de har forvandlet Dyrskuepladsen.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dyrskuepladsen: Der er kirkegårdsstemning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dyrskuepladsen: Der er kirkegårdsstemning
Opdateret 30. oktober 2020 kl. 22:11
Roskilde-området - 30. oktober 2020 kl. 17:26
Af Britt Nielsen

Når mørket falder på, bliver Dyrskuepladsen i disse dage forvandlet til et sted, hvor uhyggelige ting vil ske. Det er Nima Event, som i sommer stod for Roskilde Drivein-bio på Dyrskuepladsen, men nu har lavet en 1,3 kilometer lang køretur med oplevelser og overraskelser med halloween-tema.

arrow Læs også: Gys på Dyrskuepladsen: Drivein-folk vender tilbage med uhyggelig køretur

- Da Mette Frederiksen sløjfede julefrokosten, blev vi enige om at lave det, fortæller showproducer Patrick Spiegelberg, der har lavet showet sammen med Nicolaj Madsen fra Nima Event.

- Jeg har lavet Tivoli i fem år og halloween-vandring i Auderød. I Auderød går man rundt, så man kan også vende rundt eller løbe væk. Her er du fanget i din bil, siger Patrick Spiegelberg med et skælmsk smil.

Fem kilometer i timen

Deltagerne får en radiofrekvens, som spiller soundtrack, så deltagerne får musik, som passer til showet. Kørslen bliver foretaget i et roligt tempo med fem kilometer i timen. Flere telte er spredt udover pladsen, men arrangørerne lover, at der sker ting og sager under hele turen. Undervejs vil deltagerne møde 20-24 engagerede skuespillere.

- Turen tager 20-25 minutter. Vi er ved at teste det, fortæller Nicolaj Madsen og oplyser, at der blandt andet er 300 lyseffekter på ruten.

- Hvis folk er bekymret på grund af corona, så er reglerne, at de skal holde deres vinduer lukket, forklarer Patrick Spiegelberg.

Næsten udsolgt

Det giver en særlig stemning, når lyskæder viser vej rundt.

- Vi har skåret 50 græskar selv, fortæller Nicolaj Madsen.

Derudover er der blandt de mange effekter en del »gravsten«, så dyrskuestemningen mere eller mindre er udskiftet med kirkegårdsstemning. Det har taget en uge at stille alt op, hvor 17 mand har arbejdet hver dag. Nicolaj Madsen konstaterer tilfreds, at weekendens show er næsten udsolgt.

- Mange fylder bilen op for at få noget for pengene. Der er enkelte billetter til på søndag, fortæller han og oplyser, at der er 50 billetter per show.

Der er tre shows per dag, samt et par ekstra shows, og da de kører fredag, lørdag og søndag i denne uge og i næste uge, så vil lige i omegnen af 1000 biler køre igennem showet.

Det har taget en uge, hvor 17 mand har arbejdet hver dag på at opstille den 1,3 kilometer lange oplevelsesrute på Dyrskuepladsen. Lyskæder viser vej i mørket. Foto: Mie Neel

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk