22. november 2017
Partierne holdt i tirsdags tværpolitisk vælgermøde i Viby, og torsdag var turen kommet til Jyllinge, hvor Spraglehøjcenteret lagde lokale til. Foto: Lars Ahn Pedersen
gallery icon

Se billedserie

Partierne holdt i tirsdags tværpolitisk vælgermøde i Viby, og torsdag var turen kommet til Jyllinge, hvor Spraglehøjcenteret lagde lokale til. Foto: Lars Ahn Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vælgere: Hvorfor skal det være så svært?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vælgere: Hvorfor skal det være så svært?
Roskilde KV17 - 10. november 2017 kl. 10:19
Af Lars Ahn Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det mest bemærkelsesværdige ved torsdag aftens valgmøde i Spraglehøjcenteret i Jyllinge var, hvor lidt de lokale emner egentlig fyldte.

Ja, der blev diskuteret kystsikring, og der var ønsker om bedre offentlige trafikforbindelser til Jyllinge Nordmark, men de fleste af spørgsmålene fra salen handlede om det allermest basale ved et kommunalvalg: Hvilken service kan man som borger forvente af sin kommune?

På handicapområdet udtrykte en mor frustration over, at der ikke var en central kontaktperson, når hun henvendte sig for at få hjælp til sit barn. I stedet skulle hun rundt til flere forskellige personer og afdelinger og skulle selv finde ud af, hvordan hun skaffede sig hjælp.

Alle kandidater og politikere i panelet var enige om, at der burde være én indgang til behandlersystemet, men som Dansk Folkepartis Merete Dea Larsen påpegede:

- Jeg er træt af at snakke om »én indgang«, for vi har prøvet i flere år og har endda haft det skrevet ind i budgettet. Der sker bare ikke en dyt, og hver gang vi spørger, får vi at vide af forvaltningen, at det er svært, sagde hun.

Som formand for beskæftigelses- og socialudvalget i denne byrådsperiode kunne Venstres Bent Jørgensen forklare, hvad det svære består i.

- Det er svært, fordi der er flere forskellige fagpersoner involveret, så vi kommer desværre nok aldrig derhen. Til gengæld ser jeg gerne, at vi får genindført den koordinerende sagsbehandler, som kan være borgerens fakkelbærer i forløbet, sagde han.

En fars ønske om at få flyttet ansvaret for fordelingen af midler til specialundervisningen væk fra de enkelte skoler og tilbage til forvaltningen i Roskilde Kommune mødte også bred opbakning fra panelet.

Baggrunden for ønsket var en oplevelse af, at det kom til at handle for meget om kroner og ører i stedet for barnets tarv, når det er op til den enkelte skoleleder at bestemme.

Beslutningen om at lægge ansvaret ud på skolerne blev truffet for to byrådsperioder siden, fordi udgifterne til specialundervisning steg og var ved at løbe løbsk, og tanken var desuden, at det ville give skolerne mulighed for selv at reagere hurtigere, hvis de havde råderet over pengene.

- Det er først begyndt at give problemer nu, og det er på grund af skolereformen, fordi skolerne er blevet presset på økonomien. Det er komplet uacceptabelt, så vi er nødt til at rulle beslutningen tilbage til kommunen, sagde Enhedslistens Henrik Stougaard.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk